TT Tester: Du får en ged der er vant til det hårde liv

I det nye TraktorTech tester vi for første gang den nye Claas Torion.

Lad os starte med begyndelsen. Selvom Claas havde gjort sit bedste, kunne koncernen næppe havde sendt en så solid og velfungerende maskine på markedet i første hug - hvis det ikke havde været for en aftale med Liebherr. Torion 1914 og resten af Torion-serien er nemlig i bund og grund et Liebherr-produkt, hvor kun den grønne farve og små ændringer i betjening og udstyr skiller Torion ud fra en Liebherr-maskine.

Gør det noget? I hvert fald ikke her fra kabinen på den Torion 1914, vi tester i denne udgave af TraktorTech. Jeg behøver kun køre ganske kort tid, før jeg må tilstå, at der er tale om en eminent maskine, hvor intet er overladt til tilfældighederne.

At Torion kommer fra Liebherr, betyder alt andet lige, at du får et gennemtestet og solidt produkt i hænderne, der er vant til det hårde arbejde, og som er fri for de børnesygdomme, der normalt måtte være på en første generation af et nyt produkt.

»Kunne jeg så ikke bare købe en Liebherr?«

Jo, det kunne du såmend godt. Produktet er nærmest identisk, men servicemæssigt er Torion et ’Claas-produkt’, så al service og reklamation på maskinen går via Claas’ forhandlere. Hvis du i forvejen har maskiner fra Claas, så er det præcis samme værksted, du skal have fat i, når det gælder service og reparation på Torion. Det må være et plus.

Jeg sætter blandt andet Torion 1914 på prøve med at flytte en dynge jord og planere det ud efterfølgende. Jeg skal vænne mig til motorens lidt lave omdrejningstal selv ved hårde opgaver, for Torion 1914 benytter en trinløs CVT-transmission fra ZF, som betyder, at motoren nærmest aldrig tager mere end 1.600 til 1.700 omdrejninger.

Læs hvad det betyder for køreoplevelsen og styrker og svagheder ved maskinen i det nye TraktorTech.

Læs også i TraktorTech

Kom også med på besøg hos Jan Petersen på Knarhøj og gensynet med hans knækstyrede New Holland 9280, som vi besøgte første gang for ti år siden. Du skal også møde Janni Petersen fra Skjern Maskinforretning i Traktorprofilen, som er ansvarlig for salget af Polaris.

I Brugtklassiskeren møder du en traktor med et fornemt navn, der emmer af luksus.

Max Madsen har også lavet et Flash Back til Axial Flow 2300. Det er også nummeret, hvor vi møder en meget stor DDR-succes i form af Fortschritt-maskinerne, som også havde en stor tid på dansker marker – og stadig kan mødes engang imellem på danske kornmarker.

Og meget, meget mere...

Mangler du et abonnement? Så går ind på vores abonnement-tilmelding.

Du kan også købe magasinet hos en række kiosker og forhandlere over hele landet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.