Det var forud for Agritechnica sidste år, at tyske Horsch lancerede to helt nye produktgrupper. Med Cura ST og Transformer VF er Horsch nu med på vognen med mekaniske radrensere og strigler, og for nylig er de første eksemplarer af Cura ST-striglen sat i gang på dansk grund.
Cura ST er liftmonteret og kan fås i udgaver fra 6,0 til 15 meters arbejdsbredde. Striglen har et seks-bullet design, som betyder, at der er 2,8 centimeters afstand mellem hver tand på striglen.
De mange tænder er hydraulisk justerbare i spændet 0,5 til 5,0 kg. Hver tand er fastgjort individuelt for at give så stor præcision i arbejdet som muligt, fremhæver Horsch.
Fri for glyphosat
Både Cura ST og radrenseren Transformer VF er en del af et nyt koncept fra Horsch. Det skal være muligt at drive et landbrug uden brugen af glyphosat, for der er uvished om den fremtidige lovgivning af midlet.
"Vi vil være forberedt til et eventuelt forbud mod glyphosat. Samtidig skal vi også sørge for at øge det økonomiske output. Vejen mod målet er højere præcision, bedre kvalitet, mere effektivitet og fokus på miljøhensyn," siger Philipp Horsch om de nye strigler og rensere.
Relaterede artikler
Kommentarer