Ugens Profil: Maskinhandleren der skal rejse sig igen
Engang væltede han Danmark med Ursus-traktorer. Siden fulgte op og nedture. Nu er der nye udfordringer, selvom han har fået styr på butikken.

I 1983 kom Flemming Larsen i lære og i 91 fik han halvpart i maskinhandlen Præstbro Maskiner.

Tilværelsen med maskiner har langt fra været monotom.

Der har været gigantiske opture, som da salget af Ursus-traktorer boomede i 1990’erne.

Introduktionen af Landini kan Flemming Larsen og hans partner i virksomheden, bror Ole, heller ikke være utilfreds med.

Og nedture.

Så forsvandt guldklumpen Ursus af markedet, da motorerne ikke kunne klare kravene fra myndighederne.

For et par år siden var økonomien meget stram – bl.a. på grund af problemer med en stor debitor.

Den nedtur er netop pareret med solide regnskaber de sidste par år.

Netop som tingene er vendt, så forsvandt en af hjørnestenene i forretningen pludselig i forsommeren, da polske Pronar valgte at skifte samarbejdspartner. Flemming Larsen var rystet. Men ikke slået. Faktisk tænder det ham lige så meget at få den slags udfordringer, som når et produkt bare sælger derudaf, fortæller han.  

”Det er en stor omvæltning. Pronar var en stor del af vores omsætning. Når du mister det fra den ene dag til den anden, så er det træls. Heldigvis holder folk ikke op med at ringe efter så mange år i branchen. Vi får chancen”, siger han og forklarer, at han havde købt stort ind af Pronars produkter til overgangsperioden ligesom i øjeblikket introducerer en række nye mærker som vises i forbindelse med dyrskuer og Agromek til at tage over i porteføljen.

Hvad har været det mest spændende på din vej i branchen?

”Det har nok været at prøve at slå Landini i gang. Ursus gik meget stærkt, vi solgte ca. 150 traktorer om året og alt lykkedes ligesom vi solgte mere end 300 vogne fra Polen, samt mange andre polske maskiner, i alt kom der 150 fyldte lastbiler til Præstbro om året. Alt lykkedes i de år i 90’erne. Det var da fantastisk. Der tjente vi mange penge. Det kan man sige, at det var et højdepunkt i forretningen. Men det blev alvor, da de fleste af vore polske leverandører enten lukkede eller blev solgt omkring årtusindskiftet. Når man mister et agentur og går i gang med noget andet, så er spændende at se, at det kan lykkedes”, siger han og ser en klar parallel til i dag.

”Det er lidt samme tur, som da vi startede med Landini. Det var da et højdepunkt, at vi kunne starte Landini op som helt nyt mærke i Danmark uden, at der var nogen, som kendte det. Det var lidt sjov. Alle sagde, at det kunne man ikke. Men vi har da 600 af dem ude og køre”.

Hvem købte den første af jer?

”Det kan jeg faktisk ikke helt huske. Men vi havde nogle meget loyale kunder. Vi solgte 60 traktorer det første år. Det var loyale kunder, der sagde, at de gerne ville handle med os. Det gør en sælger glad, når nogen køber, fordi det er fordi, de vil handle med os og ikke kun produktet. Det gør mig da glad, at vi har haft så mange relationer blandt kunderne”.

Maskinhandler ovenpå igen efter økonomisk hårde årMaskiner 11. oktober · 11:19

Vil reparere maskiner igen

Igennem nogle år har Præstbro Maskiner mere eller mindre sagt nej tak til detailledet. I stedet lavede man en aftale med Hjallerup Maskinforretning om, at de klarede den del.

I takt med maskinforretninger som Hjallerup bliver mere og mere forbundet med deres full line traktormærker har Flemming nu besluttet at geare op med selv at sælge maskiner på hjemmebanen i Nordjylland og også tage service ind på værkstedet.

Hvorfor gør I det?

”Det gør vi af flere grunde. Det er sværere og sværere at få forhandlere, som kan være loyale. De bliver låst af deres agenturer. Hvis Agco kommer med et stort græsprogram til Hjallerup, så må de ikke købe det hos mig. Vi kommer lidt på sidelinjen, og den udvikling vil fortsætte. Derfor siger vi, at vi bliver nødt til at lave lidt mere detail for at øge vor omsætning, og dermed sikre firmaets fremtid”.

Det er altså effekten af, at branchen bliver mere og mere full line?

”Ja, det er det. Men det er ikke sådan, at jeg nu siger, at jeg ikke vil sælge til andre. Men jeg vil bare sige, at jeg ikke sender folk ud igen og siger, at de skal købe vores produkter et andet sted.”

Fortsætter du så samarbejdet med Hjallerup?

”Ja, det gør det. Jeg håber, at det kan fortsætte i mange år. Vi vil fortsætte som kolleger. Men vi vil også være en detailforretning, og mest på værkstedssiden”, siger han og tilføjer, at han også lige har fået forhandlingen af Schäffer minilæsser med i sit detailprogram.

Hvordan går det med de nye vogntyper og mærker?

”Det er først fra nu, at det sker. Jeg har solgt Pronar frem til nu. Det bliver til Agromek, at jeg viser de første ting frem. Nu er vi kommet i gang med de første nye kroghejsevogne fra Stronga, entreprenørvogne fra Sverige samt landbrugsvogne fra Metal Fach”.

Hvad er sjovt ved at være maskinhandler?

”Det er min hobby. Det har det alle dage været sjovt at prøve at løse en kundes behov og snakke med forhandlere og slutbrugere og finde nye agenturer og løst udfordringerne. Og dem får man. Også nogle som man slet ikke havde forudset. Som da vi startede med at sælge Ursus. Det var vores livsnerve i mange år, og en dag var det så væk.”

I sælger stadigvæk Landini. Der er mange spillere på markedet – også meget store traktormærker, som ikke sælger så meget, som de gerne vil - som har store ambitioner på markedet. Hvordan ser du egentlig jeres muligheder for at blande jer der?

”Det er et udfordrende marked. Men vi har mange gode kunder. Vi har de 600 Landini traktorer ude, og det er hovedsageligt vores egne kunder, som vi prøver at dyrke. Og vi vil da også gerne have nye kunder. De har byttet næsten alle modeller ud indenfor de sidste to år. Nu har vi det rigtige produkt til det danske marked. Nu har vi vario-traktorer ned til 115 heste og også modeller i den større ende. Der bliver et meget større spektrum at arbejde i. Jeg tror godt, at vi kan få en bid en af kagen”.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.