Ugens profil: Skabte overskud på halv mia. kr. på et årti

Over de sidste ti år har en dansk maskinfabrikant med ca. 60 ansatte skabt overskud på overskud. I spidsen har stået direktør Nils Jørn Laursen, som her ser tilbage på svendestykkerne og udviklingen i virksomheden.

Du stod i spidsen for Bogballe i tyve år. Hvad har været dit svendestykke undervejs?

”Svendestykket må være at være medvirkende til at flytte virksomheden fra en lidt stor smedevirksomhed til en industrivirksomhed”, siger han og peger på 1991 som et skelsættende år.

Her lavede gødningssprederproducenten et lille underskud.

”Jeg besluttede, at det kommer aldrig til at ske igen. At vi har lavet overskud 30 år i træk siden da er også et svendestykke”, siger han og peger på arbejdet med at være den rigtige virksomhedsstørrelse. 

”Et andet er at drive en organisation, som er relativ flad og lille og være førende rent teknologisk. Vi var de første, som lavede satelitbaseret gødskning i 1992. Der var verden bare ikke helt klar til os. Vi troede dengang, at alle landmænd ville være klar indenfor de næste fem år. Det tog så 25 år”, siger han og kommer tilbage til Bogballes fundament med en stabil skare af 50-60 medarbejdere igennem mange år.

”Det er svært at udpege ét svendestykke, og jeg vil ikke udstille mig selv som pokalmester. Der er mange elementer. Jeg har prøvet ting af organisatorisk set. Der har ikke været så mange chefer på hylden hos os. Vi har naturligvis en driftsledelse, men ellers er det meget fladt, hvor alle vore medarbejdere tager ansvar. En overgang havde vi kun en stor leder – og det var mig, så jeg kaldte ham den kære leder. Men der sidder ikke kun en, som sidder og styrer. Du er nødt til at uddelere tingene. Du kan ikke være leder for hele flokken – men du kan vise vejen for flokken. Der er prøvet nogle organisationer af her i huset, hvor man i Handelshøjskolens håndbog ville læse, at det kunne ikke lade sig gøre”.

Har du selv gået på Handelshøjskolen og læst de bøger?

”Nej da. Jeg er selv smed og ingeniør og har gået i livets skole”.

Var det altid planen, at du skulle arbejde i familievirksomheden?

”Jeg blev ingeniør og fik job i en virksomhed i Randers. Jeg blev produktionschef som 28-årig og vi flyttede endda dertil og købte hus. Så blev jeg kontaktet om at være en slags projektansvarlig hjemme i Bøgballe. Siden har jeg deltaget på alle hylder”, siger han. 

Hvad ville du have gjort anderledes?

”Jeg vil have haft noget mere familietid og Nils Jørn-tid. Jeg har ikke deltaget meget i opdragelsen af vores børn. Det vil jeg godt have gjort om. Jeg tror, at mange ejerledere i min generation sidder med helt samme følelse. Jeg bliver til gengæld en god bedstefar, tror jeg. Jeg har arbejdet for meget. De første mange år har jeg ikke haft under 50 timer. Jeg har altid haft seks dages arbejdsuger. Det ville jeg godt have gjort om. Det er også en del af årsagen til, at jeg står af i en relativ ung alder”, siger 59-årige Nils-Jørn Laursen og ser frem til at kunne rykke en måned ud af kalenderen i fremtiden og rejse rundt i verden med sin kone.

”Det kan man bare ikke, når man driver Bogballe A/S på, så kan du ikke bare rykke en måned ud af kalenderen. Det har jeg aldrig haft mulighed for. Jeg har forsøgt at holde tre ugers sommerferie – jeg mangler at kunne rykke stikket ud og sige, at nu er tiden min. Mange siger, at du er direktør, så kan du selv bestemme. Nej, du viser vejen. En mester og så hans svende. Sådan har jeg opfattet min opgave”, siger han.

I har over de sidste ti år leveret et samlet resultat før skat på en halv mia. kr. Hvor tilfredsstillende har det været?

”Det har været særdeles utilfredsstillende, da jeg har lavet generationsskifte for fjerde generation for 15 år siden og overdraget værdierne, men lægger man tingene sammen og ser på virksomhedens størrelse, så er det da meget passende”, siger han med et smil og fortæller, at hemmeligheden er fokus på bundlinjen. 

”Jeg har altid kun interesseret mig i bundlinjen og ikke omsætning. Når man er i en familievirksomhed, så får du optimeret den. Det giver fokus på detaljerne. Den krone du smider om dig med, den bliver let til to. Jeg tror ikke, at det er rigtigt, at vi lige har været så heldige at ramme ind i en særlig niche. Jeg tror, at vi er dygtige til det, vi laver. Der var 25 producenter på området, da jeg startede. Nu er der kun fem”, siger han.

Hvordan er det overdrage ledelsen endeligt ud af familien nu?

”Jeg blev aktionær, da jeg var midt i 20’erne. Så blev selskabet generationsskiftet for 15-20 år siden. Og når du gør det, så mister du også lidt af din suverænitet. Da den blev købt for 3,5 år siden, så røg der endnu mere. Jeg har intet imod at afgive suverænitet. Det er intet problem. Men mit største issue er, at jeg har 60 rigtig gode medarbejdere herovre. Det vanskeligste er at sige farvel til dem. Køber bad om vi kunne lave en liste over vores nøglemedarbejdere, og så sendte jeg dem listen over alle vores ansatte”.

Hvad har været det sjoveste ved at arbejde med gødningsspredere?

”Jeg er ingeniør af uddannelse. Det er faktisk meget mere teknologisk komplekst end de fleste regner med. Mange kan lave en gødningsspreder, men at få den til at sprede helt præcist ude på de sidste meter, det er en overordentlig kompleks affære, der også involverer kompliceret elektronik. Det er ikke bare et mekanisk produkt. Det skal arbejde på tværs af alle forhold. Elektronikken er limen, der binder produktet sammen med landmanden, myndighederne og mange andre, og vi er en del af pakken og skal have fantasi til at være en del af udviklingen”. 

Du skriver i en pressemeddelelse, at du nu skal i gang med andre erhvervsinteresser. Hvad er det for noget?

”Jamen jeg har et par direktørposter i et par holdingselskaber og er i bestyrelsen et par andre steder. Det kan være, at der er nogen i dansk erhvervsliv, som kan bruge mig til sparring og rådgivning. Vi har rykket vores virksomhed fra et sted, og haft nogle ideologier med det, og det kan jo være, at jeg kan hjælpe andre steder”.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.