Undgå havari - brug den rigtige olie

I dag er landbrugsmaskiner langt mere avancerede end år tilbage, og det stiller krav om at bruge de rigtige smøreolier for at undgå unødvendige reparationer og maskinstop. Tjek, om du bruger de rette olietyper til dine maskiner, før du kører i marken, lyder rådet.

Høsten står for døren, og maskinerne står klar til en travl tid. Tidligere var de fleste dækket godt ind med en 15W-40-motorolie, men en til stadig mere avanceret teknologi kræver nu, at motorerne både skal yde mere og opfylde en række miljø- og emissionskrav.

Det stiller i dag større krav til, at den enkelte landmand finder og anvender de rigtige smøreolier til sine maskiner, da forkert brug i værste fald kan betyde maskinstop og værkstedsbesøg midt i høstsæsonen.

»Gennem de seneste år er landbrugsmaskiner blevet mere og mere komplekse. Blandt andet emissionskravene gør, at teknologien i motorerne nu er anderledes end for få år siden,« siger Michael B. Hansen, divisionschef hos Uno-X Energi Landbrug.

»Det sætter helt nye og mere specifikke krav til den smøreolie, som anvendes til maskiner med for eksempel EGR-teknologi eller SCR-katalysatorer, hvor der anvendes Adblue. Er man i tvivl, bør man derfor søge vejledning hos sit olieselskab,« mener Michael B. Hansen.

Divisionschefen følger udviklingen inden for smøreolie og de nye krav tæt. Hans erfaring er, at de fleste landmænd har styr på deres smøreolier. I enkelte tilfælde oplever han dog, at landmanden ringer og bestiller den motorolie han plejer, til trods for at vognparken eksempelvis har fået en ny traktor.

»Det kræver efterhånden en solid viden og indsigt i de nyeste olier, hvis landmanden skal være sikker på at bruge de rigtige produkter på den rigtige måde. Det er blevet lidt af en jungle at navigere rundt i. Derfor gør flere nu også brug af maskinleverandørens og vores rådgivning til at optimere og vedligeholde deres maskiner,« siger Michael B. Hansen, der opfordrer alle landmænd til at kontakte Uno-X’ landsbrugsteam, hvis man er i tvivl.

landbrug.unox.dk er der mulighed for at udfylde et smøreskema på specifikke maskiner. Ved at søge på registreringsnummer fremgår det præcist, hvilke smøremidler der skal benyttes og med hvilket skifteinterval, oplyser UnoX.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.