Usædvanlig modtager af jubilæumslegat hos maskinhandler
Dansk Maskinhandlerforening’s jubilæumslegat går til kontorassistent.

Mindst ni ud af 10 modtagere af Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat er mekanikere, men sådan var det ikke, da der lige inden jul blev uddelt legat hos Skandinavisk Service Partner ApS i Jyderup.

Her var det en meget overrasket og glad kontorassistent, Mik Eghjort, som fik det ærefulde legat overrakt foran alle kollegaerne, skriver Dansk Maskinhandlerforening i en pressemeddelelse.

I indstillingen skriver indehavere Louise og Gregers Hastrup blandt andet:

"Mik har både på det faglige og personlige plan bidraget til en udviklende og inspirerende hverdag i virksomheden. Han er meget ansvarsbevidst, firmaets mand og en utrolig loyal og god kollega. Mik er en elev, som man som virksomhed kun er så heldig at opleve én gang i livet."

Virksomheden håndterer afsætningen af brugt og ubrugt materiel. Mik Eghjort er i dag fastansat og er blandt andet blevet it-ansvarlig.

"Vi har faktisk haft mulighed for at in-source en del it-opgaver på grund af Mik’s evner på den front, så det er jo virkelig værdiskabende for os", siger Gregers Hastrup.

Mik Eghjort har med sine 27 år og en del erhvervserfaring i bagagen gode forudsætninger for at være et værdifuldt aktiv for en virksomhed.

"Jeg havde flere andre steder, jeg havde været til samtale omkring elevplads, fået at vide, at jeg var lidt for overambitiøs i forhold til, hvad de kunne tilbyde. Men her hos Skandinavisk Service Partner er der højt til loftet, og idéerne flyver rundt i luften, så det er bare at gribe boldene og tage imod udfordringerne", siger han i pressemeddelelsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.