
Väderstad TopDown harven i versioner med E-service har vundet titlen Farm Machine 2024i kategorien jordbearbejdning. Prisen blev tildelt på den igangværende Agritechnica-udstilling i Hannover.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Väderstad. Prisen Farm Machine of the Year 2024 uddeles af en jury bestående af 16 landbrugsmagasiner fra hele Europa.
- Denne pris er et godt bevis på, at TopDown og Opus med E-services kan være afgørende for landmænd, der ønsker at optimere deres jordbearbejdning endnu mere, siger Wolfram Hastolz, direktør for afdelingen for jordbearbejdning hos Väderstad.
Introduktionen af E-Services på TopDown 400-700 og Opus 400-700, gør det muligt for maskinerne at bruge tildelingskort til at styre maskinindstillingerne automatisk, mens de kører i marken. Det betyder at landmanden, inden han kører ud i marken, kan programmere, hvordan de enkelte arbejdselementer - diske, tænder, udjævnerdiske og pakkere - skal opføre sig på bestemte steder på marken, baseret på f.eks. jordtype eller markkarakteristika.
TopDown og Opus med E-services er tilgængelige fra oktober 2023, og de første maskiner leveres til landmændene i begyndelsen af 2024.
Relaterede artikler
Kommentarer