Väderstad tror på iPad’en

Hos Väderstad tror man mere og mere på iPad’en som en god og billig løsning i forhold til Isobus.

»Skal det koste 400 euro eller 4.000 euro? Det er det spørgsmål, man kan stille sig selv«, lyder det fra konceptudvikler Lars Thylén på Väderstads stand på SIMA-messen i Paris.

Han henviser til, at Väderstad siden den første præsentation på den seneste Agritechnica-messe har udviklet videre på iPad-løsningerne til styring af producentens redskaber i marken, og på standen har man stillet de to alternativer op ved siden af hinanden, nemlig en kostbar Trimble terminal eller den billige iPad, som snart sagt findes i enhver husholdning. Altså en ganske almindelig iPad i stedet for en Isobus-terminal.

»Og skulle iPad’en gå i stykker, koster det ikke alverden at købe en ny og downloade Vaderstads app gratis,« siger Lars Thylén.

Hos Väderstad kalder man under ét de elektroniske løsninger for E-Services. Eksempelvis kan de nye Tempo og Rapid’er betjenes trådløst via en iPad i traktoren.

»Over halvdelen af vores maskiner sælges nu med en iPad, og andelen er stadigt stigende,« Siger Lars Thylén, der nævner et eksempel på arbejdsgangen:

»Når man indsår maskinen, tager man iPaden med ud. Så kan man let starte og stoppe udmadningen og indtaste vejeprøven,« forklarer konceptudvikleren.

Mere om dette tema

Sima 2015 - Paris Internationale Business Show - finder sted fra d. 22. til 26. februar. Følg med her for at læse nyhederne fra Landbrugsavisen.dk's to reportere. Hvis du er i Paris og har en historie, så er du meget velkommen til at kontakte dem.

Kontakt på Sima

John Christensen, journalist og redaktør ved Traktortech.dk: jch@landbrugsavisen.dk, 30 83 57 05

Claus Worup, journalist: clw@landbrugsmedierne.dk, 24 22 83 64

»Med trådløs kommunikation har vi ikke kabler og stik mellem traktor og redskab, der kan beskadiges,« tilføjer Lars Thylèn.

For at kunne udnytte den trådløse styring er udmadningen nu drevet hydraulisk. Det er ifølge Väderstad mere nøjagtigt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.