For vådt til at høste? I dag er der maskindemonstration

Brøns Maskinforretning holder i dag tirsdag sommerdemonstration med harver og såmaskiner nær Fredericia.

Brøns Maskinforretning, der har importen af Amazone i Danmark, holder i dag sommerdemonstration i trekantsområdet, nærmere betegnet mellem Vejle og Fredericia. Her viser maskinforretningen en række nye harver frem, ligesom der også er to såmaskiner med i programmet, der løber fra klokken 17 til 21. LandbrugsAvisen har besøgt arealerne her til formiddag.

En af de to nye harver, der kan opleves, er Certos TX, der blev officielt lanceret på SIMA-udstillingen i Paris i februar. Den er nu nået på dansk grund med de første demo-eksemplarer.

»Certos er storebroderen til vores Catros-harve. Den er udviklet, fordi der var et behov for en dybere bearbejdning af jorden samtidig med at den fortsat kunne bearbejde forholdsvis øverligt. Certos arbejder fra cirka syv til 20 centimeters dybde med sine 660 millimeter store disc-skær,« fortæller Martin Madsen, produktspecialist hos Brøns.

Harven på demonstrationen er udstyret med Amazones Matrix pakvalse, men der kan fås op til seks forskellige valsetyper til harven. Heriblandt også en U-profil valse til særlig våd og klæbrig jord.

Ved siden af Certos-harven viser Brøns også den kraftige Cenius dybdeharve samt to såmaskiner. Det gælder dels en bugseret version af Cirrus disc-såmaskinen, dels en bugseret Cayena tandskærssåmaskine - begge med seks meters arbejdsbredde.

Arrangementet finder sted på Follerupvej 53. 7000 Frederica.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.