Værkfører om DBL-finalist: »Han er utrolig dygtig«
Peter Birkedal får stor ros fra sin værkfører hos Henry D Nielsen.

»Når Peter går i gang, så sker der noget. Han er utrolig dygtig til de ting, han laver.«

Sådan lyder det fra Finn Kirkeby, værkfører hos Agco-forhandleren Henry D Nielsen nær Holstebro, hvor Peter Birkedal er i lære som landbrugsmaskinmekaniker.

»Som lærling følger man den første tid altid med en svend - nogle længere end andre. Med Peter kunne vi ret hurtigt se, at han var dygtig. Så han har længe ofte kørt for sig selv. Det bliver han bare endnu bedre af, da han på den måde lærer meget mere ved at stå alene med problemerne,« mener Finn Kirkeby.

Henry D Nielsen har i øvrigt god held med at uddanne landbrugsmaskinmekanikere. Finn Kirkeby har været værkfører i 11 år hos virksomheden, og samtlige elever i den periode er kommet ud med karakteren 10 eller 12.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.