Valtra sætter gang i femte generation A-serie

Valtra A-serien bliver lettere opgraderet og får mulighed for en "powershift-ligth" transmission.

Valtra holdt i dag fredag et kort pressemøde som startsskuddet på virksomhedens 70 års jubilæum, der kulminerer senere på året. En af de første små overraskelser fra Valtra i 2021 er femte generation af A-serien.

Den blev præsenteret på pressemødet og byder blandt andet på en ny valgmulighed i transmissionen. Indtil nu har serien haft de rent mekaniske transmissioner med 12 eller 16 gear frem og bak eller HiTech4-transmissionen med fire trins powershift. Nu kommer så HiTech2, en slags powershift-light med blot to powershiftgear i hver gruppe. Transmissionen vil være ekstraudstyr på de tre mindste modeller.

Serien fortsætter med sine syv modeller fordelt på tre styks med trecylindrede motorer og fire med den lidt større firecylindrede variant. Alle motorer - i øvrigt nu med 600 timers interval mellem service - lever op til Stage V-kravene via SCR og Partikelfilter og starter effektmæssigt fra 75 og op til 135 heste i den største model Valtra A135.

I kabinen bliver det fremover muligt at få et armlænsonsol med lift- og hydrauliske funktioner uanset valg af transmissionstype. A-serien kommer også med en brake-to-neutral funktion, hvor du kan bremse traktoren ned til stilstand og holde den på bremsen alene i et lyskryds uden du behøver bruge koblingen. Så snart, du vil køre igen, slipper du bremsen, og traktoren kobler til. 

Rundt omkring på traktoren foretager Valtra nogle mindre designmæssige forskelle - heriblandt LED-baglygter.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.