Den danske producent af vandingsmaskiner, Fasterholt Maskinfabrik, kan nu fremvise et endog særdeles positivt resultat på 16,4 millioner kroner, svarende til en vækst på hele 425 procent i forhold til sidste regnskab. Vejret er en del af forklaringen.
Regnskabet viser en samlet egenkapital på 45,5 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til sidste års regnskab, hvor egenkapitalen lå på 29 mio. kr.
»Det kan nok ikke overraske nogen, at både tørken i sommeren 2018 og det tørre vejr i foråret i år har spillet ind. Det gav en stor efterspørgsel, så vi fik lagt en stor ordremængde ind i efteråret 2018 og igen her i foråret. Mange fandt også ud af, at det var en god idé at bestille i god tid«, siger direktør for Fasterholt Maskinfabrik, Peter Flø Pedersen, der understreger sin sympati med de tørkeramte landmænd.
Kommentarer