Af direktør Klaus Nissen.Så blev det hverdag. Den nye regerings hvedebrødsdage er ovre - og skåltalerne er forstummet.
Nu skal der leveres til de rød-grønne støttepartier. Fremrykningen af kravene til efterafgrøder er startskuddet. Og vi kan vist roligt konstatere, at med den nuværende politiske situation bliver det ikke nemmere at være maskinhandler - for det bliver ikke nemmere at være landmand. Og vi hænger sammen som ærtehalm.
I Bruxelles er forhandlingerne om EUs nye budget i gang, og en meget vigtig parameter er selvfølgelig, hvordan landbrugsstøtten kommer til at se ud i de næste syv år. Den vil blive reduceret ja, men det bliver også spændende at se, hvor stor en andel der vil blive hægtet op på miljø og grønne krav.
For det har en betydning. I gennemsnit er 2/3 af en landmands indtægt baseret på subsidier. Så det er bundlinie, der er tale om - og dermed også investeringslyst og mulighed.
Selvfølgelig skal vi passe på vores miljø og tage klimadagsordenen seriøst - og det gør vi også. Maskinbranchen vil gerne tage stafetten og gå forrest, men det skal være en faktabaseret diskussion og ikke baseret på følelser.
I relation til dette fik mit mantra omkring diesel versus el lidt moralsk opbakning den anden dag, da en rapport fastslog, at en elbil skal køre 219.000 km, før den samlet set udleder mindre CO2 end en tilsvarende bil med nyeste dieselmotorteknologi.
Vi har også endnu til gode at se det samlede finansielle regnestykke for den grønne omstilling og 70 pct. reduktionsmål. Det er nemt for levebrødspolitikere at komme med populistiske paroler - men det er svært at se regningen ende hos andre end erhvervslivet (herunder landbruget og maskinhandlerne) og bilisterne. Men hvad betyder det, når man som offentligt forsørget, genfødt frelst skabskommunist bor i indre København og lever af havremælk, svamperisotto og halalslagtet selleribøf...
Kommentarer