Verdens største Ferguson samling ligger i Danmark – og er nu i fare
Har startet stor indsamlingskampagne for at overleve efter coronakrisen har ramt Danmarks Ferguson Museum med 300 traktorer.

I Danmark er vi så heldige at have verdens største samling af Ferguson-traktorer stående samlet på ét sted.

Men den store samling på Danmarks Ferguson Museum er truet, oplyser museets grundlægger Henrik Nielsen til landbrugsavisen.dk. som følge af coronakrisen.

”Vi falder udenfor hjælpepakkerne, og har måttet aflyse vores Fergusondage med 3.000 gæster, afholdelse af 13 bryllupper i laden og en række busselskaber. Derfor må vi nu bede om hjælp”, siger Henrik Nielsen.

Aktuelt er museet begyndt at sælge ud af samlingen for at holde skindet på næsen, men som Henrik Nielsen også siger i en ny video til brug for indsamlingen er det en kortsigtet strategi.

 

 

Museumsejeren er dog optimistisk. Få timer efter søsætningen af kampagnen er donationerne begyndt at rulle ind.

”Vi skal nok klare den. Vi oplever stor interesse, og der er allerede kommet penge ind”, siger han.

Du kan læse mere om indsamlingen og nummer til Mobilepay på museets Facebook-side

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.