Verdensrekordholder får en overhaling

For tre år siden var MI med til at sætte verdensrekord med en Kuhn GA 15131 firerotors rive. Nu er maskinen forbedret.

Kuhns firerotors river, GA 13131 og 15131, med centerskår og arbejdsbredder fra 8,4 m til 14,7 m har fået en markant opgradering og ændrer i samme forbindelse navn til 10231 serien. Opgraderingen har indflydelse på både rivekvalitet og brugerkomfort, men også maskinens levetid.

Ifølge en pressemeddelelse fra MI, Maskinhandler Indkøbsringen har riverne fået et nyt Isobus M500 modul, der har større kapacitet og flere muligheder. Brugerfladen til styring af maskinen, er blevet re-designet. Der kan vises grafiske ikoner til de forskellige funktioner, der styres via Isobus CCI A3 joysticket.

Individuel justering af arbejdsbredde på de forreste rotorer er standard, ligesom riven er forberedt til ”Section control” med en CCI monitor. Hver rotor hæves og sænkes individuelt ud fra GPS info.

Affjedringen af de forreste rotorer sker nu hydraulisk, for en mere præcis indstilling i forhold til afgrøden og marken. Derudover kan marktrykket automatisk indstilles i forhold til arbejdsbredden. 

Der er også sket opgradering af: justering af arbejdshøjden, en ny hydraulikblok med ny elektronisk styring, nye sensorer, der forbedrer præcision og diagnose mv.

Den nye rive-serie har allerede fået premiere i Danmark, da den første Kuhn GA 15231 er blevet leveret til Smersted Maskinstation.

Forgængeren satte i 2019 rekord med 188,9 hektar på de otte timer .

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.