Vi er få dage fra at finde landets bedste i udkørsel

Næste uge dyster otte skoventreprenører i, hvem der er bedst til at køre træ ud af skoven.

Det traditionsrige DM i udkørsel skal afgøres om få dage, når der igen er Langesømesse. 

På messen 16. august afholdes mesterskabet fra kl. 9.30 og frem til 14.30, hvor deltagerne på kortest tid skal gennemkøre en bane samtidig med, at der læsses et antal træstokke og stables et tårn af træklodser, oplyser DM&E og Dansk Skoventreprenær Forening(DSF) i en pressemeddelelse.

"Vi glæder os til endnu engang af afholde DM i udkørsel. Jeg synes, at fagkonkurrencen giver et godt billede af, hvor dygtige vores maskinførere er samt hvilke kundskaber, der skal til for at udføre dette arbejde", fortæller Nickolai Schlechter, der er formand for DSF.

Konkurrencen bedømmes af et dommerpanel, hvorefter de bedst placerede skovmaskinførere tildeles pokaler efter indbyrdes placering.

 

Program for DM i udkørsel af træ ved stand 75

• Kl. 09.30 konkurrencen starter
• kl. 14.30 forventet afslutning
• kl. 15.00 præmieoverrækkelse

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.