Vi står over for "store skiftedag" i maskinbranchen

Regn med færre forhandlere, men stor fokus på kunden. To nøglepersoner fra Claas og Agco kiggede i krystalkuglen.

Effektiv kommunikation. Digital darwinisme. Hurtige svartider. Ny software. Større kompetencer. Alt for mange mursten. Et maskinhandler-landkort, der er i forandring. Og nye krav fra kunderne.

Der var mange emner i spil, da to personer, som hver især spiller en nøglerolle i dele af den danske maskinbranches fremtid, under Vækst 2016 i Randers i dag gav deres bud på, hvordan fremtiden tegner sig i maskinbranchen - og hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. Den ene var adm. direktør, Jens Skifter, der står i spidsen for Danish Agro Machinery Holding. Den anden var direktør for Agco Danmark, Christian Devantier.

»Der er mange udfordringer. Maskinerne bliver stadig større, og det betyder, at der er behov for færre maskiner. Der er også en form for digital darwinisme i gang under omstillingen til de nye tider,« sagde Jens Skifter, der i sit indlæg slog meget på kommunikation og på vigtigheden af hurtige svartider, maskinbranche og kunden imellem.

»Vi kender det fra sms. De unge vil have et svar omgående - og det vil også fremtidens unge landmænd. Og hvis ikke svaret kommer prompte, så er konkurrenten kun et klik væk. Udfordringen er også, at den digitale udvikling går 20 gange hurtigere end den mekaniske udvikling,« sagde Jens Skifter, der rådede hver enkelt maskinhandler til at stille sig selv spørgsmålet - hvor skal min forretning være om tre eller fem år.

»Men jeg vil understrege, at maskinhandleren stadig er vigtig. Men måske kommer den enkelte montør til at køre lidt længere,« sagde Jens Skifter.

Relationer vigtige

Hos Agco er man i gang med en større omstilling, og det har udløst mange tanker om de fire mærker, Massey Ferguson, Fendt, Valtra og Challenger, hvilket Christian Devantier kom ind på. Han sammenlignede lidt med lastbilbranchen, men fandt, at landbrugsmaskinbranchen alligevel er markant anderledes:

Mere om dette tema

Fredag d. 16. september på Randers Havn

Fremtiden er tættere på end vi aner, og vi står over for en radikal digital og teknologisk omvæltning, der kommer til at påvirke alle dele af virksomheden.

En ny undersøgelse fra PwC viser, at næsten halvdelen af alle topledere nu forudser, at deres virksomheds kerneforretning i løbet af få år er forandret eller helt væk.

47 procent af landets topledere mener, at teknologi og digitalisering er en topprioritet. Til sammenligning blev det kun nævnt af 25 procent af toplederne i en tilsvarende undersøgelse fra 2015. Ny teknologi og digitalisering springer dermed otte pladser op på toplederens dagsorden.

På Vækst '16 gearer vi dig og din virksomhed til at gå den teknologiske og digitale fremtid i møde.

Vi svarer bl.a. på følgende spørgsmål:

  • Hvilke nye konkurrenter påvirker markedet i fremtiden?
  • Hvordan kan vi udnytte data til vores gevinst?
  • Hvordan arbejder vi med sociale medier, så det giver mening for virksomheden?
  • Hvordan finder vi fremtidens talentfulde medarbejdere?
  • Hvordan møder vi vores fremtidige kunder i øjenhøjde?

Tilmeld dig: Tilmeld dig Vækst 2016 ved at klikke her.

»I landbrugsmaskinbranchen er relationer meget vigtige, men vi er kommet til en slags store skiftedag. Da vi fik Valtra ind, var det tid at tage det hele op til ny overvejelse. Hvor mange forhandlere vi skal være om to år ved vi ikke endnu. Vi ved kun, at der er for mange,« sagde Christian Devantier, der også kom ind på maskinhandlerbranchens indtjening.

»Mange forretningsfolk ville løbe skrigende bort. Der er for mange mursten. Men jeg forventer, at vi får lagt en god kurs, inden året er omme. Men vi skal have menneskene med. Det er vigtigt, også for kunderne,« sagde Christian Devantier.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.