Video: Årets gang på 600 hektar set fra en drone

Mariesminde Landbrug fra Salling-egnen har produceret en årsvideo bestående af bl.a. flotte billeder og droneoptagelser.

Året går på hæld, og de fleste maskiner er stillet i hus. Det er de også på Mariesminde Landbrug, der netop har offentliggjort en flot årsvideo på deres Facebook-side.

Landbruget, der er ejet af Hans og Kristian Boel Østergaard, består af 600 hektar planteavl og har en produktion på 17.000 slagtesvin. Derudover køres der en smule maskinstation, bl.a. med en efterafgrødesåmaskine, der har sået ikke mindre end 1.300 hektar i årets løb.

”Året i marken har været middel til lige over middel. Hvede, vårbyg og frøgræs har været fint, men rapsen skuffede en smule,” siger den ene ejer, Kristian Boel Østergaard, der er manden bag filmen.
I filmen vises også nogle af årets ny-investeringer, der bl.a. tæller en sprøjte, en traktor og en harve.

Den seks minutter lange film er offentliggjort på bedriftens Facebook-side og tager os med på en rejse gennem året på bedriften. Filmen sluttes af med en tak til de, der har givet en hånd med i årets løb.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.