Video: Danmarks bedste: ”Vi blev udfordret på alle hylder”
Danmarks bedste lærling som landbrugsmaskine-mekaniker bliver fundet i dag. Første dag bød på store udfordringer – og meget højt niveau.

På nær traktorspor er betongulvene rene. Maskinerne skinner. Det er svært at se, at de har brug for en hjælpende hånd. Men hvis man var computer-kyndig, så ville man se, at de – drilsk – var sat ud af spil af hidkaldte eksperter i jagten på den dygtigste lærling som landbrugsmaskine-mekaniker, som senere i dag bliver kåret som Danmarks Bedste Lærling.

Vi er på Erhvervsskolerne Aars. De fire duellanter ser meget på computer undervejs. Det er fejlfindingssoftware, som de skal mestre – i mærker de ikke kender – og på områder, som de først får udstukket, når de står i det.

Gik det så godt på førstedagen?

”Vi blev udfordret på alle hylder”, lyder det fra Martin Lund og Peter Langholz, der både er konkurrenter, men som på førstedagen var sat sammen i samarbejdsøvelsen på et sæt bestående af en Claas traktor en og presser, mens de øvrige deltagere, Frederik Hjortshøj og Martin Lundehave på skift skulle fikse en Fendt mejetærsker og Ferrari traktor.

Kampen om at blive Danmarks bedste i gang – skal tackle en Ferrari, Fendt og ClaasMaskiner 2. november · 13:58

Vi ville hjertens gerne beskrive fejlfindingsopgaverne nærmere, men har lovet stævneleder Karsten Poulsen fra Erhvervsskolerne Aars at holde kortene tæt på kroppen, da mekanikanerne ikke må kende opgaverne, som de bytter på her i dag, i detaljer.

Claas-ekspert – og bedømmer – Mads Østerlund Knudsen fra Danish Agro Machinery er begejstret over indsatsen fra Lund og Langholz.

”De er benhårde på at finde de rigtige steder i dokumentationen på de fejl, som er bygget ind. Det er jeg meget imponeret over”, siger han. 

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.