Video: Maskinstationer kæmper med mudderet: Vi sidder fast hver dag
Mudder, strukturskader og tidspres banker på hos flere maskinstationer, der lige nu er i gang med at snitte majs.

Ekstra arbejdstimer, tab af høst og et pres på medarbejdere, der skal blive færdige til tiden.

Det er udfordringen for flere maskinstationer og landmænd på grund af et ekstra vådt efterår. Det betyder, at deres maskiner tit sidder fast i den bløde jord.

I Agerskov har det våde efterår været særlig ekstremt for Langelund Maskinstation. De er i færd med majssnitning, men hver dag oplever de, at en maskine eller frakørselsvogn sidder fast.

"Det sker hele tiden. Det afhænger af jorden, men nogle dage er rigtig ekstreme, andre er meget moderate. Jeg har været i branchen i 15 år, og jeg kan ikke huske, det har været så slemt som i år", siger kørselsleder og indehaver Aksel Duedahl.

"Det bliver svært at få det sidste høstet. Ting tager længere tid, og vi bliver mere pressede vejrmæssigt. Det er svært for os at lægge en hel plan for hvad, vi kan nå en hel dag, fordi vi ikke ved, hvor meget vi skal ud og bøvle med".

de dårligste hektar

Hos Anders Hansen ApS i Odder har de været presset siden august, hvor de sad fast op til flere gange, når de pressede halm. Selvom de ikke snitter majs, har regnen også haft betydning i september og oktober.

"Vi har ca. 150 hektar halm, som vi skal forholde os til, og vi nok er nødt til at snitte det på marken, så kunden kan komme videre med efterårspløjningen. Det har været vores bigballerpresser, som har siddet fast. Det plejer at støve fra den, men det har det ikke gjort", siger indehaver Anders Hansen.

De våde marker går igen hos Svendgård Maskinstation i Brædstrup og Gangergaardens Maskinstation ved Slagelse. Begge oplever, at maskinerne, hovedsaligt frakørselsvognene, ofte kører fast i jorden.

"Selvfølgelig er der også andre år, hvor du sidder fast, men i år er det hver eneste dag. Det kniber med, at vi kan nå at få snittet majsen, inden den bliver for moden. Vi ligger normalt på 40 hektar om dagen, men lige nu er vi omkring de 25-30", fortæller indehaver af Gangegaardens Maskinstation Joakim Gangergaard. 

Tilbage hos Langelund Maskinstation har de 35 medarbejdere høstet ca. 2.-3.000 hektar, men de har må lade mange pletter stå. Det værste er ifølge Aksel Duedahl strukturskaderne i jorden. De kan kun blive løsnet op igen, hvis det er tørt.

"Vi mangler ca. 12-1300 hektar, og det er de dårligste hektar. De er lavtbundet, og er de mest våde områder. Vi har hele tiden startet med de høje arealer i håbet om, at det bliver bedre på de lave arealer", siger .

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.