Video: Sådan undgår du vinddrift med Danfoil-sprøjten

Der skal ekstra fokus på teknikken, så sprøjtemidlerne ikke havner de forkerte steder.

Med de kun 30 til 40 liter væske pr. hektar, som Danfoil-sprøjten kører med, giver det nogle meget fine dråber, som giver risiko for vinddrift af sprøjtemidler, der kan skade andre steder.

”Det er vigtigt, at der er fokus på at forebygge afdrift, så sprøjtemidlerne ikke havner de forkerte steder, hvor de ikke er godkendt. Det gælder især for midler til vintersæden som prosulfocarb-midler - det er dem vi kender som Boxer, Roxy og Fidox - og for Stomp-midlerne. Der skal vi have ekstra fokus på sprøjteteknikken,” siger Jens Erik Jensen, landskonsulent, Seges.

I videoen herover giver den erfarne Danfoil-sprøjtefører Kristian Nielsen fra Lysgaard Maskinstation samt teknikrådgiver Hans Thostrup, LMO, gode råd om, hvordan afdriften mindskes.

Et af rådene fra Kristian Nielsen lyder således:
”Når vi kommer til et naboskel, hvor der er lidt følsomme afgrøder, vi skal passe på, så plejer jeg at køre ud til siden og kippe bommen lidt længere ned i den side, der vender ud mod naboskellet, så bomhøjden er cirka 30 cm. Så plejer jeg at køre med fem til seks km i timen. Og lufttrykket ahr jeg cirka på cirka otte til ti millibar så vi får en god stor dråbestørrelse.”

Se mere i videoen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.