Selv om producenterne indtil videre - også østrigske Pöttinger - holder de store nyheder ind til kroppen op til Agritechnica senere på året, så var der dog en smule nyt at spore, da Pöttinger forleden i forbindelse med fremvisningen af den tjekkiske fabrik i Vodnany også holdt en demo af en håndfuld maskiner i marken.
Især Pöttingers Multiline koncept, som Pöttinger Danmarks salgschef Lars Andreasen fortæller om i video’en, trænger sig på som en interessant kombinationsmulighed. Det består af en kompakt tallerkenharve - enten Terradisc eller Synkro stubharven - samt en mekanisk Vitasem eller den luftassisterede Aerosem liftophængte såmaskine.
Også Terradisc diskharven er vist før, men på markerne i Tjekkiet fik den i form af en Terradisc 10001 T en reprise, da den nu er fuldt Isobus-kompatibel, så alt kan justeres fra kabinen. Terradisc 10001 T med 10 meters arbejdsbredde er seriens flagskib.
Læs mere i den trykte udgave af LandbrugsAvisen, som udkom i weekenden.
Relaterede artikler
Kommentarer