Betalt indhold af Danish Agro Machinery

Video: "Vi får et mere rent udbytte og mindre spild"

For Nikolaj Dalsgaard var investeringen i CEMOS AUTOMATIC til mejetærskeren en stor hjælp i høsten, og han er overbevist om, at både effektivitet og kvalitet stiger, når mejetærskeren selv får lov til at lave indstillingerne.

”Vi har mange af de gamle kornsorter, og derfor er det vigtigt at have en så ren vare i så god kvalitet med så lidt spild som muligt”, fortæller Nikolaj Dalsgaard.


Lidt uden for Haderslev ligger landbruget Dalsgaard og Barsøe Agro, som drives af de to kammerater, Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe. Et landbrug på 400 ha, hvor de udelukkende dyrker specialafgrøder, som spelt, emmer og enkorn til et økologisk bageri - og netop pga. de specielle afgrøder valgte de at investere i et system, der automatisk indstiller bl.a. tærskecylinderomdrejninger og broafstand, da de skulle bestille ny CLAAS mejetærsker til høsten 2018.

Hvis vi bare kan minimere spildet nogle få procent, så er det rigtig mange penge i sidste ende, fortæller Nikolaj Dalsgaard


 ”CEMOS AUTOMATIC er den fulde pakke, som hjælper med alle indstillinger på mejetærskeren. Den justerer selv broafstand, cylinderomdrejninger, blæseromdrejninger og soldåbning for at minimere knækkede kerner og spild, og det betyder, at vi er 100% effektive, når høsten er i gang”, Siger Nikolaj Dalsgaard.


Et system, der justerer automatisk hvert sekund

Nicolaj Dalsgaard har kørt LEXION i mange år, og han har altid gået op i at indstille mejetærskeren, så effektivitet så kvaliteten er i top, men han må alligevel indrømme, at teknologien gør det en tand bedre. 

”Før i tiden sad jeg selv og justerede på soldene og luften og kiggede i korntanken for at se, om det var rent nok. I princippet skulle man lave en indstilling om morgenen, og en ny indstilling igen efter en halv time, hvor duggen var forsvundet. Med det her system, justerer den selv hvert sekund”, fortæller Nikolaj. 

”Det kan godt være, jeg er effektiv, men jeg får ikke justeret hvert sekund”, griner han. 
Terrænet, hvor Nikolaj høster, er et noget kuperet areal, og her hjælper CEMOS AUTO SLOPE helt automatisk. ”Hvis jeg kører opad, kan mejetærskeren mærke det, og så tager den luften af og åbner soldene, så kornet ikke så nemt blæser ud, og det modsatte, når jeg kører nedad, så skidtet bliver blæst ud. Det giver et mere rent udbytte og mindre spild – og det er vigtigt, fordi hver kerne koster penge”, fortæller Nikolaj. 


En tro på, at systemet kan betale sig selv hjem

For Nikolaj er der en stor tro på, at investeringen i systemet er alle pengene værd. ”Hvis vi bare kan minimere spildet nogle få procent, så er det rigtig mange penge i sidste ende, og jeg tror på, at når vi er effektive hele tiden, så høster vi flere hektarer om dagen, og det betyder rigtig meget”, fortæller Nikolaj, der tror på, at de over en årrække vil kunne minimere spildet med 10-20 %. 


For de to indehavere var det ikke helt klart fra start, at de havde brug for et automatisk system til at indstille mejetærskeren, men efter en god snak med Kolding Maskinforretning og en efterfølgende uddybende gennemgang af systemet på Agritechnica i Hannover i november 2017, blev det klart, at det var noget, der skulle investeres i sammen med den nye CLAAS LEXION 660 med 31 fods skærebord. Det valg er ikke noget, de har fortrudt. ”Det har været meget effektivt, og vi har fået en pæn kvalitet af kornet”, slutter Nikolaj. 
 

Emneord Danish Agro Machinery, sponsoreret

Betalt indhold af Danish Agro Machinery

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.