Vil hjælpe kartoffelproducenter af med benspænd med frontmonteret sprøjte

Pulver-bejdsning er ikke længere tilladt. Men Danfoil tilbyder løsning fra deres eget sprøjteunivers.

Mange kender måske bedst den danske sprøjteproducent Danfoil for nogle overordentlig store marksprøjter med høj kapacitet.

Men producenten laver også mindre specialistvarer såsom sprøjter til AgroIntellis robotter. Som nyeste skud på stammen er man klar til at tilbyde en frontmonteret sprøjte uden bom specialdesignet til flydende bejdsning af kartofler.  

Ifølge Danfoil giver løsningen korrekt dosering, bundfældning, rengøring og priming.

Vi har f.eks. en minimumshastighed, så vi ikke risikerer at nogle kartofler ikke bliver bejset ved lav hastighed. Vi har også implementeret automatisk vask og rengøring – der er sågar en primefunktion der sikrer at alt vaskevand bliver fjernet fra systemet inden opstart, lyder det fra produkt manager Niels Aage Fristrup fra Danfoil.

Ifølge den danske producent kan løsningen også bruges til flydende gødning på såmaskiner, tildeling af flydende gødning under grubbesåning af raps og gødning på majssåmaskinen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.