Vind 15.000 kr. ved at høste og køre virtuel halm

Ny omgang DM i spillet Farming Simulator under årets Roskilde Dyrskue.

Er man særlig god til at høste, presse og stable halmballer, så skal man lige spidse brillerne nu.

Ikke mindst hvis evnerne er gode i det virtuelle spil Farming Simulator, som bliver spillet af millioner af spillere over hele kloden.

Roskilde Dyrskue lægger nemlig igen arena til mesterskaberne.  På grund af usikkerheden omkring forsamlingsregler i juni kan det dog være, at DM bliver afholdt online.

Det står dog fast, at et hold af tre virtuelle landmænd kan løbe med hovedpræmien på 15.000 kr.

”Vi krydser selvfølgelig stadig fingre for at det bliver muligt at afvikle et storslået Danmarksmesterskab blandt masser af dyr, maskiner og glade gæster på Roskilde Dyrskue 2021”, lyder det fra eventansvarlig Signe Grønbech.

Turneringen afvikles 5. og 6. juni. Tilmeldingen åbner 13. maj og kan findes på Roskilde Dyrskues hjemmeside, oplyser arrangøren.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.