Vind en traktor til efterårsarbejdet

Du kan nu vinde en traktor på 170 heste til forårsarbejdet, hvis du viser os, hvad du skal bruge en traktor til.

Kan du bruge en ny traktor til at trække harven?

Køre foran ploven? Eller noget helt tredje?

Du kan nu vinde gratis forbrug af en traktor til 50 timers efterårsarbejde med LandbrugsAvisen. Konkurrencen sker i samarbejde med Svenningsens Maskinforretning, som stiller en ny Kubota M7172 til rådighed for to heldige vindere.

Traktoren fra en af verdens største maskinproducenter er Kubotas største landbrugstraktor med en topydelse på 170 hk. Den er bl.a. udstyret med trinløs transmission, luftaffjedret kabine og 12” terminal.

»Kubota ønsker at markere sig i Danmark som leverandør til de danske landmænd. Konkurrencen ser vi som en god mulighed for at bringe vores produkt frem i lyset, samtidig med vi anser LandbrugAvisen som en professionel samarbejdspartner, vi gerne vil støtte op omkring«, siger marketing og produkt manager Lars Rævsager.

Hvad skal den bruges til?

Idéen med konkurrencen er at hylde alt det gode arbejde, som danske landmænd yder med deres maskiner i løbet af året og aktuelt med den store indsats, der bliver lagt på markerne netop nu i det gode forårsvejr.

»Vi er mange, der arbejder i landbrug eller er vokset op med det, som bliver lidt elektriske, når vejret og jorden er klar til, at vi kan komme i marken. Det vil vi hylde og videreformidle. Derfor opfordrer vi læserne til at sende billeder ind af deres arbejde med landbrugsmaskiner i hele april og fortælle os, hvad de kan bruge en gratis traktor til, når høsten er overstået, og maskinerne skal i gang igen. Undervejs deler vi historierne, og de, som bedst begrunder og viser, at de bare har brug for gratis traktor i den her størrelse, de vinder traktoren«, fortæller redaktionschef Christian Juel Jørgensen, som oplyser, at der stilles en traktor til rådighed for to heldige vindere.

Sådan gør du

• Senest 6. maj sender du billeder fra forårsarbejdet på din gård til post@landbrugsavisen.dk.

• Fortæl os, hvad du vil bruge en traktor til i efteråret.

• Husk også at fortælle os et par linjer om, hvordan det går med forårsarbejdet i marken.

• Du skal også huske at oplyse os om din adresse og telefonnummer, så vi kan kontakte dig og høre mere om jeres arbejde.

• Vinderne annonceres og kontaktes i løbet af foråret.

 

Faktaboks

Vinder-traktor:

  • Model: Kubota M7172.
  • Transmission: KVT.
  • Luftaffjedret kabine.
  • Frontlift.
  • 12” terminal.
  • Isobus-klar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.