Volvo’s SUV’ere giver rekordsalg

Volvo afsatte over 700.000 biler sidste år. Producentens tre SUV’ere dominerede salget

Volvo-købere er oftest pragmatiske og fornuftige folk, der går efter sikre og praktiske løsninger, og når Volvo Cars sidste år slog sin egen salgsrekord for nye biler, er det netop på grund af producentens praktiske SUV’ere.

Volvo Cars har i 2019 sat en ny sjette, global salgsrekord i træk og bryder dermed for første gang i sin 93-årige historie igennem 700.000-mærket for antallet af solgte biler. Virksomheden registrerede et salg på 705.452 biler i 2019, en stigning på 9,8 procent sammenlignet med 2018.

Den nye salgsrekord skyldes ikke mindst salget af producentens SUV-modeller, der havde store markedsandele i både Europa, Kina og USA.

XC60 SUV fortsætter med at være den bedst sælgende bil for virksomheden globalt, efterfulgt af SUV’erne XC40 og XC90.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.