ZF sætter strøm til landhjul på ploven

På Agritechnica vil ZF sammen med en traktor- og redskabsproducent vise en elektrisk drevet plov i form af en el-motor på landhjulet.

Fra seks til otte furer. Men med den samme traktor. Det vurderer ZF vil være muligt med en el-motor som hjælpedrift på en plov.

ZF er klar med en løsning, hvor virksomheden leverer de indre dele så som motor, ledninger og generator, men hvilken plov og hvilken traktor, der med generatoren formår at hjælpe ploven fremad, er endnu ikke offentliggjort. Det får vi at se på Agritechnica.

Hele ideen med konceptet er naturligvis at mere ud af mindre. Fordi ploven hjælper til med fremdriften, stiller det ikke nær så store krav til traktorens størrelse og vægt, som hvis traktoren skulle trække hele ploven gennem dens liftarme.

Ifølge ZF er generatoren i traktoren i stand til at leverer 80 kilowatt. Men hvor meget af effekten, generatoren vil levere ud til landhjulet er uvis.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.