Maskinstation mærker efterspørgsel i høsten

Opgaverne med at presse halm er færdige, og i næste uge begynder runden på majs for Jacob Rasmussen og en kammerat.

I søndags blev Jacob Rasmussen på 30 år færdig med at presse halm med snitter i bigballer efter en lang og travl høst.

Siden 2013 har han stået for landbrugsafdelingen på maskinstationen Nr. Aaby Maskinstation, mens hans far står som ejer. Siden da har han sørget for at lave halm og primært gylle til forskellige landmænd med base i Nørre Aaby ved Middelfart.

"Den har været i generationer i 70 år, og nu står jeg for landbrugsafdelingen. Det er meget spændende at føre videre, fordi der sker noget nyt hele tiden", fortæller Jacob Rasmussen, der ved siden af også har otte mand i et entreprenørfirma. 

De senere år har han mærket en større efterspørgsel på hjælp fra maskinstationer i landbruget, men det skiftende vejr har givet udfordringer med at kunne følge med høsten i år.

"Halmen har de sidste fire-fem uger været svært at få tørt hjem. Vejret har drillet en del, så de dage, hvor vi skulle køre, har der været flere kunder, som har ringet på samme tid, og så har vi måtte køre efter først til mølle", siger Jacob Rasmussen.

De næste dage skal han snitte græs, inden en kammerat hos JEN Maskinstation snitter 800 hektar majs, som Jacob Rasmussen kører i stak og dernæst kører fra.

Med det indsendte foto deltager Martina Skals i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle