Maskinstation venter på tørvejr: "Se alle vores ballepressere"

Mellem bygerne blev alle presserne stillet op til foto.

Det er med at se det positive ved en regnvejrsdag. På maskinstationen Kühne I/S i Rødding i Sønderjylland valgte de at udnytte ventetiden på at få taget billeder af alle deres ballepressere. 

"Vi var så "heldige" lige at finde en enkelt regnvejrsdag, hvor vi kunne få linet alle vores pressere op", skriver Nicky Casey, som arbejder for maskinstationen, til de indsendte billeder. 

Som det fremgår af billederne er de meget glade for Deutz på den sønderjyske maskinstation. På billederne ses tre Deutz 7250 TTV, to Deutz 9340 TTV, en enkelt Deutz 6215 TTV og en Deutz 630 TTV.

Der er lidt større variation i valget af ballepressere - her kører de nemlig med to forskellige mærker: Massey Ferguson og New Holland.

Maskinstationen har to Massey Ferguson 2190, en New Holland 9090, en New Holland 9090 plus, en New Holland 9060, en New Holland 890 og en New Holland 1290.  

Kühne I/S er en familieejet maskinstation. Ud over maskinpark har virksomheden også en kvægbesætning på 280 malkekøer. 

Nicky Casey deltager i Skyd høsten bedst. Her kan han både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle