Massiv valgsejr til blå blok... på landbrugsskole

Kun to procent af stemmerne til prøvevalget hos Bygholm Landbrugsskole faldt på rød blok.

Hvis det stod til eleverne på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens, ville nærmest hele folketingssalen være fyldt med politikere fra blå blok efter valget torsdag. 

Det kan ses ud fra det prøvevalg, der er afholdt på skolen. På regeringsfløjen er det kun Radikale Venstre, der har fået stemmer.

Prøvevalget blev afholdt ved håndsrækning i modsætning ved tidligere valg, hvor skolen har haft hemmelige afstemning ved prøvevalget.

Ville der være plads til, at man som elev kunne have rakt hånden op ved Enhedslisten eller SF, eller ville man blive set skævt til?

"Ja, der er der sådan set plads til. Vi plejer da af og til at have nogle SF’ere, men måske har de puttet sig lidt," siger forstander Kaj Aage Højgaard, Bygholm Landbrugsskole.

Der plejer også at være socialdemokratiske stemmer på Bygholm. Men SF og Socialdemokraterne er upopulære blandt landmænd, vurderer forstanderen. Kvælstofreguleringen, randzonelovgivningen og vandløbsreguleringen nager.

"Jeg tror, at landbruget i det hele taget er meget trættet af den nuværende regering. Ministrene var ikke inviteret til Roskilde Dyrskue for første gang nogensinde. De er ikke velset i uhørt grad. Dan Jørgensen opfattes vældig provokerende, og Brosbøl anses ikke meget bedre," siger Kaj Aage Højgaard.

En anden tendens er, at Liberal Alliance vokser - på Venstres bekostning. Forstanderen nævner, at nogle  landmænd føler, at Venstre har svigtet, da de sad i regering.

"De vil se handling. Det er ikke nok, at de bare lover. Det er måske lidt i protest, at de forlader moderpartiet til fordel for Liberal Alliance, men det er jo også generelt for valget," siger Kaj Aage Højgaard med henvisning til Alternativet, som hugger vælgere på venstrefløjen.

Stemmerne fordeler sig således: 

  • Venstre: 56 pct.
  • Liberal Alliance: 36 pct.
  • Dansk Folkeparti: 6 pct.
  • Radikale Venstre: 2 pct.

De øvrige partier fik ingen stemmer.  Prøvevalget er taget af et udsnit af 50 af Bygholm Landbrugsskoles elever. Årgangen er større, men mange er hjemme og lave opgaver i eksamensperioden.

 

LÆS INTERVIEWS MED FØDEVAREORDFØRERE

Landbrugsavisen.dk har interviewet alle ordførere og stillet kritiske spørgsmål til deres landbrugspolitik. Bliv klogere på deres holdninger i vores interviews.

Mette Bock: Vi vil bide VKO i haserne efter valget

Venstre: Valget er afgørende for »det landbrug, vi kender«

DF-politiker: Kvælstof-debat løber let af sporet

Konservativ: Undergødskning koster regnskov i Sydamerika

Kristendemokrater vil bevare selvejet med loft over landbrugsstørrelser

Radikale: Ingen grund til at lempe gødningsregler

S-politiker: Landbruget har malet sig op i et hjørne i miljødebatten

Alternativet: Landbruget skal være 100 pct. økologisk om 25 år

SF: Landmænd skal dele gevinsten ved mere gødskning

Enhedslisten: Drænvandsmålinger kan ikke bruges til noget

PARTIERNES LANDBRUGSPOLITIK: 

LandbrugsAvisen har bedt alle partierne svare på tre centrale spørgsmål om landbrugets fremtid. Se deres svar her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle