Medie: Justitsministeriet satte politiet igang med minkaflivning uden lovhjemmel

Dokumenter tyder på, at det var Justitsministeriet, der satte Rigspolitiet i spidsen for at aflive landets mink, selvom der ikke var lovhjemmel.

Det skal opfattes som en instruks, når Justitsministeriet før pressemødet 4. november sendte dokumenter til Rigspolitiet, om hvordan minkaflivningen skulle sættes i gang.

Det skriver Politiken, der har talt med professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage.

"Hvis vi lægger til grund, at de her papirer bliver sendt fra Justitsministeriets departement til Rigspolitiet, så er det Justitsministeriet, der sætter det i gang. Så er det Justitsministeriet, der giver Rigspolitiet en ordre, og så er Justitsministeriet også ansvarlig for, at ordren er lovlig", siger han til avisen.

Kun få dage efter det famøse pressemøde, konstaterede Justitsministeriet, at der ikke var lovhjemmel bag beslutningen. Alligevel fortsatte aktionen i flere dage.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle