Medie: Store tab i britiske Tulip forringer Danish Crowns konkurrenceevne

Trods eksplosiv vækst i eksporten til Kina er Danish Crowns konkurrenceevne svækket i en grad, der får eksporten af levende danske grise til at sætte ny rekord, mens antallet af slagtninger i Danmark falder til et nyt lavpunkt.

Danish Crowns regnskabsår slutter 30. september, og beregninger Finans har lavet viser, at slagterigigantens konkurrenceevne de seneste 12 måneder har ligget bagerst i feltet af europæiske slagteriselskaber.

Det skriver Finans.

Dette er i modstrid med de strategiske indtjeningsmål, som ledelsen i Danish Crown vedtog for tre år siden.

På grund stor efterspørgsel på svinekød fra Kina har Danish Crowns indtjening – og dermed svinekødsnoteringen – kurs mod de højeste niveauer i 30 år. Men antallet slagtninger falder alligevel, fordi højere svinenotering i Tyskland får de tyske landmænd til at hente smågrisene ud af Danmark.

Hos Danish Crown oplyser pressechef Jens Hansen, at selskabets ledelse vil kommentere udviklingen i konkurrenceevnen til november, når årsregnskabet fremlægges.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle