Meget få fejl: Slagterierne har styr på dyrevelfærdsmærkerne

Danske forbrugere risikerer ikke at få f.eks. traditionel flæskesteg med hjem fra køledisken, når de har betalt for frilandsgris.

For slagterierne har godt styr på de frivillige mærker, der eksempelvis reklamerer med, at landmanden har haft sine dyr ude under åben himmel.

Det viser en stikprøvekontrol fra Fødevarestyrelen, skriver de i en pressemeddelelse.

Kun to gange på godt 150 kontrolbesøg måtte Fødevarestyrelsen indskærpe over for et slagteri, at de altid skal kunne dokumentere, om det er pakker med velfærdskyllinger, de er i gang med at producere, eller om de er ved at håndtere en konventionel kylling til forbrugerene. 

"Forbrugeres tillid til officielle mærker som det statslige Dyrevelfærdsmærke og det statskontrollerede Økologimærke ligger velfortjent højt. Nu har vi så tal, der viser, at forbrugerne også fint kan have tillid til danske virksomheders frivillige mærkningsordninger. Det er mit håb, at det vil gavne efterspørgslen og dermed også dyrevelfærden", siger fødevareminister Mogens Jensen (S). 

Danskerne kender mærkerne

Danmark har flere statskontrollerede mærker på fødevarer. Det er blandt andet det statskontrollerede røde Økologimærke, det statslige Dyrevelfærdsmærke og Nøglehullet, der skal gøre det nemt for danskerne at vælge sundere og leve efter de officielle kostråd.

Undersøgelser viser, at et flertal af forbrugerne kender mærkerne og i vidt omfang ved, hvad de står for. Ministeren opfordrer også danskerne til at kigge efter mærkerne.

"Det er en rigtig god ide at kigge efter det statslige Dyrevelfærdsmærke og andre mærker, hvis man gerne vil gøre noget godt for dyrevelfærden", siger Mogens Jensen.

Ved siden af de statslige mærker har dansk landbrug en række frivillige mærkningsordninger, hvor branchen selv fastsætter kriterierne for at anvende dem. Lovgivningen kræver, at frivillig mærkning skal være korrekt og tydelig for forbrugeren, og at den skal kunne dokumenteres.