Mejetærskeren stod i en lade i 18 år, nu kører den igen

Da Denis Nielsen overtog sin svigerfars mejetærsker, havde det stået stille i mange år. Men efter at have fået en kærlig hånd, kører den nu igen.

Da Denis Nielsen giftede sig med sin kone Anette Vest, lovede han hende, at de, inden han var fyldt 40 år, ville have enten skov eller en landbrugsejendom. I dag er Denis Nielsen 42 år, og parret har nu drevet et deltidslandbrug i otte år.

"Vi er begge født og opvokset på landet, så det at have en lille landbrugsejendom har altid været en fælles drøm", siger Denis Nielsen, som i dag glæder sig over at den blev indfriet.

På ejendommen dyrker parret otte hektar med vinterbyg og har derudover 10-15 får, ænder og gæs. Kornet sælges til foder på nær 30 tønder, som parret gemmer til gårdens egne dyr.

Guld i gemmerne

Til at høste de otte hektar har Denis Nielsen en gammel Dronningborg D900.

"Jeg er så glad for den gamle mejetærsker. Min svigerfar Harry fik den som næsten ny, men da han stoppede med at have landbrug, blev den stillet i en lade og der stod den så i 18 år, indtil vi for tre år siden fandt den frem fra gemmerne", fortæller Denis Nielsen.

Den gamle mejetærsker trængte til en kærlig hånd, så Denis Nielsen brugte 14 dage af sin sommerferie på at få den gamle dronning i marken igen.

"Alle remme og væsker blev skiftet, og der blev ordnet lidt rust her og der, plus et par andre småting. Det var nogle hårde 14 dage, men da jeg var færdig, kørte jeg ud og høstede", siger han og fortæller, at mejetærskeren har kørt upåklageligt lige siden.

Fedt at høste eget korn

Selvom parret har haft bedriften i otte år, så er det kun tredje sæson, de selv høster.

"Tidligere lejet vi jorden ud til TR Agro, men de sidste tre år har vi høstet selv. Det er fantastisk at se det man har sået, vokse op og blive modent, og selve høsten er sgu hyggelig og minder os om, da vi var børn", siger Denis Nielsen og fortæller, hvordan både ham og hans kone deltager i høsten.

"Jeg kører mejetærskeren og Anette kører fra i vores MF 135. Høsten fylder meget i vores liv, men på en positiv måde".

De otte hektar vinterbyg gav 5,5 ton pr. hektar, hvilket Denis Nielsen er fint tilfreds med.

"Jeg fik desværre sået det lidt for tyndt, så udbyttet er derefter. Men kernerne er store, og udbyttet er meget gennemsnitligt, så jeg er fint tilfreds", siger han.  

Med billederne deltager Denis Nielsen i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst'

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs, raps, vinterhvede, hvidkløver, vårbyg, rug, spinat til frø, triticale og havre.

Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle