Mekaniker har brugt 200 timer på sin mejetærsker

Interessen for klassiske mejetærskere er til at finde hos Kristian Buus fra Aalborg, der har brugt over 200 timers arbejde på en Dronningborg D7200.

Med over 200 timers arbejde, energi og godt samarbejde med en erfaren kammerat, har Kristian Buus, 26 år, brugt en del tid på at reparare sin Dronningborg D7200, efter den brændte.

Han er uddannet mekaniker og har sit eget autoværksted, men ved siden af handler han også landbrugsmaskiner. Den "nye" mejetærsker fra 1989 købte han under høsten sidste år som en totalskade fra et andet landbrug.

Tidligere har han også haft en Dronningborg 1200 og derefter en Dronningborg 4000s. Begge er solgte, efterhånden som han fik mere jord og havde brug for en større maskine.

"Jeg har altid haft en svaghed for Dronningborg. Som det ser ud nu, så kan mejetærskeren fint klare vores behov", siger den 26-årige mekaniker.

Gården i Svenstrup i Aalborg Kommune har 90 hektar planteavl, og de 30 hektar forpagter Kristian Buus af sine forældre.

"Jeg bor på mit fødehjem, hvor jeg er sjette generation, og så har jeg forpagtet alt jorden, så vi har altid haft landbrug i blodet", siger han.

I år dyrker han rug, vårbyg og hvede, der alt sammen sælges videre. Høsten er slut for i år, og nu skal der pløjes og sås vinterafgrøder. Han beskriver kvaliteten og udbyttet som "rimeligt".

"Det er OK i forhold til vores jord, der spænder fra JB 1 til JB 7. Vores jord ligger som en dal med gammel havbund, så vi har både ler, sand og brun jord. Når bedriften er spredt ud over forskellig jord, så giver det også meget forskellige udbytter", siger han.

Med de indsendte fotos deltager Kristian Buus i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst' .

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle