Mens produktionen falder - mælkeprisen forbliver stabil

"Stabil" er ord, Arla bruger flere gange i sin mælkeprisberetning. Mælkeprisen ligger fast for syvende måned i træk.

For syvende måned i træk fastholder Arla sin mælkepris. Det gælder vel at mærke både for konventionel og økologisk mælk.

Selv bruger Arla flere gange i sin markedsberetning ordet "stabil". Og det må kunne siges om mælkeprisen også.

Også i august vil prisen altså lyde på 249,3 øre/kg - hvis man medregner, at man både har ArlagårdenPlus og fodrer med GMO-frit foder.

Sidstnævnte gælder kun for en mindre del af mælkeproducenterne herhjemme, hvorfor de fleste dermed maksimalt vil kunne hive en pris på 241,8 øre/kg, hvis de vel at mærke leverer højeste kvalitet.

"Samlet set er den europæiske mælkeproduktion stabil i forhold til sidste år, selv om de regionale forskelle, vi har set hidtil i år, fortsætter. Især i Storbritannien og Irland der viser stærke stigninger i forhold til sidste år. Den globale produktion fortsætter med at falde", lyder det.

Arla tilføjer, at udsigterne for de kommende måneder også er stabile.

"Industrimarkederne forbliver stille, og priserne er fortsat relativt stabile i hele Europa, men med begrænset aktivitet, da de fleste købere har deres kortsigtede positioner afdækket. De europæiske smørpriser faldt yderligere i juni som en reaktion på lavere flødepriser, men forbliver attraktive for eksport sammenlignet".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle