Mere luft under aktierne - men pas på lurende boble

For tiden peger pilen op for aktiemarkedet generelt, men vær varsom: Markedets værdisætning lige nu er den tredje højeste på ca. 150 år.

Af Jens Schjerning, analytiker, Agrocura

Selvom aktiemarkedet bevæger sig i et højere luftlag, hvor situationen minder om it-boblen i år 2000 og finanskrisen i år 2008, så er det mere i vente på den kortere bane.

I går kom der friske tal fra Conference Board i USA vedrørende de ledende indikatorer for december. Tallet steg med hele 0,5 procent, hvilket er langt mere end hvad markedet havde forventet.

Det er positivt, idet aktierne er én af de ti parametre som indgår i tallet. Derfor peger det højere op på aktierne generelt. Der er i øjeblikket ingen dårlige nyheder der kan få panderynker frem på markedet, ikke engang Trumps protektionisme med iturevne handelsaftaler.

Vi er dog skeptiske omkring aktiekursudviklingen på sigt, idet markedets værdisætning er den tredje højeste på ca. 150 år. Situationen er nu mere ekstrem end år 2008 og kun overgået af it-boblen i 2000 og 1929. Timing er dog altid svær.

Vi frygter lidt næste nedtur på aktierne, idet centralbankerne alle har sat renten til 0 procent. De kan ikke gå ud og forsøge at bremse nedturen f.eks. at sænke renten fra 5 procent til 0 procent som i finanskrisen.

Derfor skal du være opmærksom og beskytte din surt tjente opsparing.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.