Merrild: Ærgerligt sammenbrud i EU-forhandlingerne om klimaneutralitet

Det lykkedes ikke at nå til enighed i forhandlingerne om en bindende aftale om klimaneutralitet hos alle EU's medlemslande.

EU opgav torsdag at sætte mål om at blive klimaneutrale i 2050, selvom et flertal af medlemslandene ønsker en aftale om klimaneutralitet.

Men det lykkedes ikke landenes stats- og regeringschefer at blive enige om en bindende aftale, da Det Europæiske Råd mødtes for at forhandle torsdag.

Hos Landbrug & Fødevarer mener formand, Martin Merrild, at det er forstemmende, at EU ikke kunne finde sammen om at blive klimaneutrale.

"Klimaet er en global udfordring, der kræver globale løsninger. Derfor nytter det ikke noget, at lande som for eksempel Polen står udenfor. Heldigvis har de danske forbrugere muligheden for at belønne fødevareproduktion med et lavt klimaaftryk ved at købe produkter fra lande, der både har et lavt aftryk, og som har meldt sig ind i den grønne omstilling", udtaler Martin Merrild.

Henviser til FN-klimaaftale

Det er anden gang de seneste måneder, at regeringscheferne mødes for at diskutere blandt andet klima, men må gå hjem uden en aftale.

Konklusionerne fra topmødet er ikke offentliggjort, da forhandlingen fortsætter fredag. Men det lyder, at man i stedet for at skrive et fast årstal for klimaneutralitet ind i aftalen, henviser  til FN's klimaaftale fra Paris.

Det er blandt andet Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, der tager æren for, at EU ikke nåede til enighed om et bindende klima-mål.

"Det er trist, at et land som Polen, hvis fødevareproduktion har et ekstremt højt klimaaftryk sammenlignet med for eksempel dét klimaaftryk, den danske fødevareproduktion har, kan spænde ben for sådan en aftale. Det er nærmest grotesk, at de ikke vil være med til den omstilling som stort set resten af EU - og især de danske forbrugere - efterspørger", siger Martin Merrild.

Natten til fredag tog regerinscheferne i EU fat på snakken om, hvem der skal besætte flere af EU's topposter.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle