Merrild: Det er skræmmende når nogen tror vi bliver rigere af ikke at handle.

Man bliver rigere af frihandel, ikke fattigere. Det er især vigtigt for et eksportland som Danmark, mener F&F-formanden

I Danmark ser man generelt positivt på frihandel, men det er absolut ikke gældende i alle lande. Ifølge Per Thiemann, Politiken, og som styrede en debat om international handel hos Landbrug & Fødevarer på Folkemødet fredag, er 85 procent af danskerne positive over for frihandel, mens der i andre lande er større skepsis. I lande som Belgien og Italien er der ligefrem stor modstand.

Fordele større end ulemper

Selv om frihandel både har fordele og ulemper, er fordelen langt de største, mener Martin Merrild. En stor del af den danske vækst stammer fra øget international handel og frihandel giver i sagens natur mere international handel.

I Danmark producerer vi langt flere landbrugsprodukter end vi selv kan forbruge.

”Vi er nødt til at have adgang til markeder i vækst på rimelig vilkår”, påpeger Martin Merrild.

”Det er skræmmende når nogen tror vi bliver rigere af ikke at handle”, siger han.

Afbalanceret

På den anden side er det også vigtigt, at frihandelsaftalerne er afbalancerede.

”Vi skal ikke have flere varer ind, end vi kan absorbere. Men det er jo også derfor laver aftaler om det, som sætter nogle rammer for det«.

Det bakkede den japanske ambassadør Emi Furuya op om.

”Aftalen er en basis for, hvordan vi handler. Det handler om at bytte, og det er win win. Begge parter får mere ud af det, end hvis vi ikke handlede” sagde hun.

Samtidig er det vigtigt at se på de bekymringer, som forskellige grupper har i forhold til frihandel. Ifølge den japanske ambassadør Toshiro Suzuki er japanske landmænd bekymrede over Japans frihandelsaftale med EU. 70 procent af landet er bjerge og det er dyrt at producere. Derfor er de bekymrede for konkurrencen.

”Jeg tror frihandelsaftalen har presset dem til at være mere progressive i forhold til hvad de producerer hvor de sælger det”, påpegede han.

Organisationer har ansvar

Martin Merrild ser det for en vigtig opgave for Landbrug & Fødevarer og andre organisationer, at de forklarer deres bagland om fordelene ved frihandel.

”Folk har det med at fokusere mere på truslerne, end på mulighederne”, sagde han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle