Et væld af besynderlige sager får miljøsager til at ligne sabotage, mener Martin Merrild.
Landbruget har lært af fortidens manglende omhu ved brug af husdyrgødning, som det først fik styr på i 90’erne.
»Det var ikke fordi, vi var ligeglade med miljøet. Men vi vidste ikke bedre og fulgte den rådgivning vi fik,« fastslog L&F-formand på delegeretmøde i Herning her til morgen.
Men landbruget er for længst kommet til et punkt, hvor hele miljø-regimet er ude på overdrevet, mener han.
»Man tror næsten ikke sine egne ører, når man hører de vanvittige sager der foregår rundt omkring,« sagde han og remsede en række grelle eksempler op:
En landmand får pludselig et påbud om at reetablere et jorddige, som er fjernet af en tidligere ejer for op mod 20 år siden - uden at myndighederne har reageret før.
Den snorlige grøft, Krummerup Mejeri-rende, på Sydsjælland – som blev gravet med håndkraft i 1800-tallet som en afvandingskanal - bliver pludselig karakteriseret som et naturligt vandløb. - med høje miljømål til følge!
»Det er sager som ingen mennesker med deres sunde fornuft kan se pointen i,« tordnede han.
Endnu værre er det dog ifølge Merrild, når landbruget i oplandet til Stege Nor skal reducere kvælstofudledningen med 77 procent, på grund af en såkaldt metamodel, selvom en rapport om naturtilstanden viser, at der er en god.
Eller når et husdyrbrug bliver pålagt restriktioner, der kan ødelægge bedriftens fremtid, på grund af et naturområde - som er opstået sideløbende med den nuværende produktion.
»Så tænker jeg nu må det være nok. Det er jo vanvittigt,« fortsatte han.
For nyligt besøgte han en landmand på Thyholm, som ikke kan få miljøgodkendt et nyt staldanlæg, fordi ammoniakudledningen nu bliver for høj – selvom det nye anlæg faktisk vil sænke udledningen med 25 procent
»Sådanne sager får os til at spørge; Er der tale om reel naturbeskyttelse – eller er der tale om en sabotage aktion mod vækst og udvikling!«
