Mette Frederiksen: EU skal skære i landbrugsstøtten

Statsminister Mette Frederiksen ser gerne, at EU afsætter flere penge til de ydre grænser. Det betyder måske en nedgang i landbrugsstøtten.

Mette Frederiksen, Danmarks Statsminister, går ind for, at EU kan skære i landbrugsstøtten i den kommende budgetperiode.

Det skriver AgriWatch med henvisning til Jyllands-Posten.

"Vi har behov for at grønne vores landbrugsstøtte, så vi skal finde en vej i at understøtte det traditionelle konentionelle landbrug på en anden måde. Men struktur og landbrug skal fylde mindre samlet. Du får bare ikke mig til at sige nu, at så er det det ene eller andet projekt i Polen, der bortfalder. Det er for tidligt at sige", siger hun til mediet.

Statsministeren fortæller, at hun i stedet vil have hævet budgettet for migration og klima.

Udtalelsen faldt før statsministeren her torsdag eftermiddag skulle til topmøde i Bruxelles, hvor hun skulle mødes med EU's stats- og regeringschefer for at skulle tage stilling til skilsmissen med Storbritannien.

Der er lagt op til lidt af et slagsmål mellem EU's landbrugsministre, når der skal forhandles om landbrugsstøtten. Under et møde mellem EU's landbrugsministre tidligere på måneden fremlagde den franske minister den holdning, at budgettet for landbrugsstøtten skal fastholdes i den kommende periode.

16 andre lande bakkede op, som Østrig og Irland, mens blandt andet Danmark og Tyskland var i mod.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle