Minksag kostede Mogens Jensen jobbet som fødevareminister. Nu skal sagen kulegraves i en ny undersøgelsesform.
Kommissoriet for granskningskommissionen, der skal kulegrave regeringens håndtering af minksagen, er nu på plads.
Det står fast efter et møde i underudvalget om undersøgelse af sagen om mink i Udvalget for Forretningsordenen mandag.
Fokus vil være på den politiske håndtering, som tager udgangspunkt i et pressemøde 4. november.
Her meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at alle mink i Danmark skal aflives. Det handlede om folkesundheden, fordi der var fundet mutationer af covid-19 i mennesker spredt fra mink.
Få dage efter kom det frem, at lovgrundlaget manglede til den beslutning. Statsministerens rolle samt enkelte ministeriers rolle vil være i fokus.
Rigspolitiets og Forsvarets ageren samt sagen om de nedgravede mink, der har forurenet grundvandet, er ikke en del af kommissoriet.
Kommissoriet er kommet på plads samme dag, som et flertal i Folketinget - bestående af partierne i rød blok - forventes at vedtage minkloven, der med over halvanden måneds forsinkelse netop forbyder hold af mink frem til 31. december 2021.
Her skal statsministeren nu forklare sig, fremgår det af kommissoriet:
"Med dette kommissorium nedsættes en granskningskommission til at undersøge og redegøre for relevante myndigheders og ministres, herunder statsministerens og Statsministeriets, handlinger og involvering i tilknytning til beslutningen i november 2020 om, at alle mink i Danmark skulle aflives straks", fremgår det.
Brød Mette Frederisken med vilje loven?
Ifølge Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, er det vigtigt at finde ud af, om statsministeren med vilje har brudt loven eller ej. Mette Frederiksen har gentagne gange afvist, at hun kendte til den manglende lovhjemmel i forbindelse med pressemødet 4. november.
"Sagen om mink er en skandale for de mennesker, det handler om, men det er mest af alt en skandale for folkestyret, fordi vi har en regering, der har meldt en beslutning, der ikke var hjemme til", siger Lauritzen.
Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, siger, at det er fint, at sagen undersøges nærmere.
"Der er blevet begået nogle fejl i dette forløb. Især over for minkavlerne", siger Bruus, der tilføjer, at han undrer sig over, at Rigspolitiets rolle og brugen af de såkaldte actioncards til samtaler med minkavlere ikke er med.
Ny type
En granskningskommission er en ny type undersøgelse. Alle Folketingets partier blev enige om sådan en tidligere på måneden. Der er ikke tale om en klassisk undersøgelseskommission, som man kender det fra andre meget omtalte sager.
Denne nye undersøgelsesform er mere vidtgående end for eksempel en advokatundersøgelse med udelukkende skriftlige svar, hvilket regeringens støttepartier Enhedslisten og SF i første omgang talte varmt for.
De borgerlige partier havde krævet en undersøgelseskommission, hvor en dommer sidder for bordenden, og hvor ministre og embedsfolk kan indkaldes som vidner. Dette lader sig også gøre i granskningskommissionen.
Fra både rød og blå blok er der enighed om, at granskningskommissionen mest af alt minder om en undersøgelseskommission.
Den store forskel bliver, at kommissoriet for granskningskommissionen forankres i Folketinget, og at arbejdet skal være afsluttet inden for 12 måneder.
Det er altså ikke som normalt i en undersøgelseskommission forankret i Justitsministeriet, hvor en kommissions arbejde i nogle tilfælde kan vare i flere år.
Granskningskommissionen påbegynder sit arbejde i april 2021 og skal altså aflevere sin konklusion senest et år efter.
Sagen har allerede ført til, at Mogens Jensen (S) er gået af som fødevareminister.
/ritzau/
Faktaboks
OVERBLIK: Sådan ser den nye granskningskommission udMandag er Folketingets partier blevet enige om kommissoriet, som skal kulegrave regeringens minkhåndtering.Folketinget har længe været enig om, at forløbet omkring aflivning af alle mink i Danmark skal undersøges til bunds.
Det skal ske via en nyopfunden granskningskommission. Den ligner en undersøgelseskommission med dommere og vidnepligt, men ligger under Folketinget.
Få et overblik over den nye, parlamentarisk kontrol her:
- Der bliver oprettet et granskningsudvalg i Folketinget med et medlem fra hvert parti.
- Udvalgets opgave bliver "at undersøge sager, der påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden og/eller Folketinget."
- Et mindretal i Folketinget på 60 mandater kan igangsætte en forundersøgelse i form af lukkede samråd med ministre, der skal møde for granskningsudvalget. Efter det kan udvalget indstille til en egentlig undersøgelse, hvis 60 mandater ønsker det. En egentlig undersøgelse skal vedtages af et flertal i Folketinget.
- Udvalget kan indstille til de kendte former for undersøgelser, som er en advokatundersøgelse, en faglig ekspertredegørelse, som Irak-kommissionen endte med, eller en undersøgelseskommission som eksempelvis Instrukskommissionen.Udvalget kan også indstille til den nye form for undersøgelse, en granskningskommission.
- En granskningskommission vil arbejde som en undersøgelseskommission, der ledes af en dommer, hvor der er vidnepligt og vidner har pligt til at svare sandt.
- Modsat en undersøgelseskommission vil en granskningskommission dog ligge under Folketinget og ikke Justitsministeriet.
- Folketinget vil skulle udarbejde et kommissorium. Det skal være så begrænset, at undersøgelsen kan afsluttes inden for 12 måneder. Resultaterne skal leveres til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.
- Som ved tidligere dommerundersøgelser og undersøgelseskommissioner er det herefter Folketinget, der beslutter, om der skal indledes en rigsretssag mod en minister.
- I aftalen har partierne forpligtiget sig til at nedsætte en granskningskommission af minksagen. Og kommissoriet for denne er mandag på plads.
