'Ordet er Frit' skrives af et udvalgt panel. Det skrevne er udtryk for skribentens egen holdning.
Af Poul Erik Jørgensen, cand.agro. og tidligere landbrugsdirektør i Nykredit
Mange landmænd har allerede gennemgået og reduceret deres klimaudledninger, hvor det umiddelbart er muligt. Det er mest sket på de fossile udledninger med skift til grøn strøm, reduktion af energiforbruget og så videre. Da landbruget allerede er omfattet af de vedtagne CO2 afgifter på erhverv, får det en positiv økonomisk virkning med sparede afgifter. Det er netop hensigten med afgifter, at de motiver og virker på områder, hvor man kan reducere eller helt fjerne udledningerne.
Men fossile udledninger er en begrænset del af landbrugets udledninger. Hovedparten kommer fra biologiske klimagasser, hvor lattergas fra primært planteavl og metan fra drøvtyggere er hovedkilderne. Rapporterne fra Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd lægger op til MEGET HØJE afgifter, som vil give voldsomme økonomiske konsekvenser. Vi afventer nu Svarrer udvalgets rapport 2 og den politiske proces. Jeg tror grundlæggende på, at politikerne ikke vil eksportere landbruget ud af Danmark, men finde en løsning, som kan fastholde hovedparten af erhvervet samtidig med at klimareduktioner tilgodeses.
Nye metoder og teknologier udvikles og landmænd har bredt fokus på at opnå reduktioner i klimaudledningerne. Men det tager tid og går indtil nu for langsomt, når det politiske virkelighed i Danmark er, at der er sat højt 2030 mål og også mål om fuld klimaneutralitet i 2040. Så landbrugspakkens reduktionsforventninger frem til 2030 er alene et pit stop på vejen.
Der skal leveres noget nu og lige foran står et pit stop med beslutning om 50 procent gennemført reduktion allerede ultimo 2025. Her mangler landbruget at levere resultater, da mange at tiltagene først er under udvikling, godkendelse mv. Udtagning af lavbundsjord kunne virke hurtigt, men går alt for langsomt – og vil nu blive yderligere forsinket efter de overraskende tilbagebetalingskrav på udbetalte kompensationer. Mange landmænds velvilje omkring lavbundsjord er stødt på myndighedsbarriere mv., og politikerne bør nedsætte en task force til at rydde vejen for, at ønskede udtagninger kan ske hurtigt og med tryghed for alle involverede.
For, at nå 2025 målene, skal der mere til, som virker HER og NU. I modsat fald tror jeg, at landbruget vil være i vedvarende negativt mediesøgelys – og dermed er det vanskeligt for politikerne at holde hånden rolig indtil virkningerne af de langsigtede resultater indtræder.
Det mest enkle værktøj er en reduktion af kvægbestanden på vel cirka 10 procent inden udgangen af 2025. Det kan ske med en ophørsordning med økonomisk kompensation for førtidig produktionsstop til nogle af de landmænd, som ved, at de ikke vil gennemføre 2034 staldændringer og nok dermed heller ikke klimainvesteringer.
Hensigten er at skabe klimareduktion nu samtidig med, at de fortsættende ikke påføres afgifter mv., som reducerer deres konkurrenceevne og økonomiske kapacitet til at gennemføre klimainvesteringer og ledelsesmæssige driftsoptimeringer.
Kompensationsbeløb må beregnes til at være høj nok til at opnå virkningen med målsat ophør – og samtidig så lav, at der ikke er en for stor del at producenterne, som føles sig tiltrukket. Politikerne må afsætte det fornødne kompensationsbeløb som en del af de kommende beslutninger.
Så indfør en begrænset midlertidig ophørsordning og bevar samtidig konkurrencedygtigheden af fremtidens mælkeproducenter.
