Midtjysk landmand er optaget i verdensomspændende netværk

Knud Bay-Smidt er den første dansker, som er blevet optaget i Global Farmer Network, som er en forening, der kæmper for, at alle mennesker i verden har ret til gode og nærende afgrøder, hvor løsningen skal findes med genmodificerede afgrøder.

Landmand Knud Bay-Smidt, som driver en bedrift i Langkastrup ved Randers, er blevet optaget i foreningen Global Farmer Network, som den første dansker nogensinde.

Det skriver Djursland Landboforening.

Han kom sidste år i oktober 2017 hjem fra to uger i USA, hvor han var blevet inviteret over for at møde det nye netværk ved en større kongres.

”Jeg har altid handlet meget med hele verden, og så interesserer jeg mig for planteforædling”, fortæller Knud Bay-Smidt, som nu er en af de godt 200 medlemmer i Global Farmer Network.

kæmper mod handelsbarrierer

Netværket er fordelt over hele verden, men hovedparten er dog stadig bosat i Canada og USA.

Global Farmer Network er en forening, der er stiftet af en amerikansk landmand for godt 20 år siden.

Foreningen kæmper mod handelsbarrierer og mener, der skal være mere fødevaresikkerhed - forstået på forsyninger og ikke på bakterieniveau, tilstrækkelig og næringsrig mad til alle, og at genteknologien er et værktøj, som bør bruges.

Historien bag optagelsen

Knud Bay-Smidt forklarer, at han altid har interesseret sig for handel og ikke mindst, hvordan landmænd i hele verden lever. 

Samtidig har han altid været nysgerrig omkring udviklingen indenfor planteforædling, og han har aldrig forstået, hvorfor mennesker i Afrika skal sulte, når de kan få mulighed for at brødføde sig selv igennem GMO afgrøder, som kan tilpasses netop deres forhold.

”Det er ikke sådan at forstå, at såfremt man bare bruger genteknologi, forsvinder hungersnøden over natten. Men det er tåbeligt ikke at inddrage denne mulighed sammen med mange andre nødvendige tiltag”, lyder det fra Knud Bay-Smidt, som har en planteavlsejendom med 200 ha med korn og frø samt 100 ha med græs til hø.

Knud Bay-Schmidt havde kendt Global Farmer Network i godt to år, inden de kontaktede ham.

”Jeg havde fulgt deres side på Facebook i et par år og kommenteret på flere opslag. De må have bemærket, at jeg havde bemærket dem. De kontaktede mig og efter noget tid blev jeg opfordret til at nominere mig selv for at blive optaget i foreningen”, fortæller han.

fjumrede lidt rundt i usa

Knud Bay-Smidt får en landmand fra Pakistan og en fra Syrien til at nominere sig.

Begge er folk, han har solgt mejetærskere til for år tilbage. Han bliver valgt, og det hele munder ud i turen til USA. Den første uge tumlede Knud Bay-Smidt lidt rundt, Oplevede landet, tog på landbrugsudstillinger og besøgte gamle bekendte.

Den anden uge blev brugt på det nye netværk, kongres og uddelingen af World Food Prize..

Knud Bay-Smidt er endnu engang inviteret til USA. Denne gang til Illinois i uge 21, hvor han i en uge skal på kursus omkring genteknologi på farmer niveau.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle