Midtjyske kartoffelavlere oplevede produktions-rekord

Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjyllands avlere afleverede i 2020 4.575.580 tønder kartofler til fabrikken.

Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland har oplevet stor vækst i indlevering af kartofler til AKM i Brande, og det har medført en ny produktionsrekord.

Bestyrelsesformand Martin Arvad kunne på kartoffelmelsfabrikkens generalforsamling tirsdag fortælle om en god vækstsæson i 2020, hvor fabrikkens avlere leverede 4.575.580 tønder kartofler til fabrikken i forhold til sidste års 4.062.950 tønder.

Det skriver AKM i en pressemeddelelse.

Produktionsrekorden kommer samtidigt med stivelsesindustrien har været ramt af et overudbud på det globale marked for kartoffelstivelse og dermed faldende priser.

De faldende priser har medført faldende omsætning på stivelsesdelen, men da proteinsalget er steget, betyder det at den samlede omsætningen blev fastholdt på sidste års niveau, lyder det.

Forventer fortsat faldende priser

Bestyrelsesformand Martin Arvad forventer også, at den kommende tid vil være præget af de faldende priser på verdensmarkedet og det store lager-niveau i Europa, hvorfor AKM har valgt at hensætte en del af overskuddet.

På den postive side kunne AKM dog melde, at kartoffelmelsfabrikken ikek har været påvirket produktionsmæssigt af covid-19, og at fabriksanlægget har kørt godt gennem hele kampagnen.

Som følge af de senere års vækst i produktionen har AKM derfor også valgt at investere i flytning af sin vaskevandstank ud af Brande by.

Faktaboks

Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland afholdt ordinær generalforsamling for regnskabsåret 2020/2021 på Remissen i Brande d. 22. juni 2021

Der var genvalg til bestyrelsen på alle poster, og efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig uden ændringer, hvilket betyder at AKMs formand er Martin Arvad og næstformand er Henning Thybo.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle