I snit er et heltidslandbrug på 201,6 hektar. Tre ud af fem hektar er selveje - resten er forpagtet.
I løbet af 2019 er det gennemsnitlige heltidslandbrug vokset med 8,6 hektar, sådan at en heltidslandmand nu i snit har over 200 hektar.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der har trawlet landmændenes driftsregnskaber igennem.
Dermed driver en dansk landmand med landbrug som hovedbeskæftigelse i dag over to mio. kvadratmeter. Det svarer til en jordparcel, der er én kilometer på den ene led og to på den anden.
Den største del er selveje, nemlig 122 hektar eller lige godt tres procent, mens 79,6 hektar er forpagtet.
Vokset siden finanskrisen
Går man ti år tilbage til 2009, så var det gennemsnitlige heltidslandbrug på 153 hektar. Dermed er den danske landbrugsbedrift vokset med en tredjedel siden finanskrisen.
Kigger man lidt bag tallene, så er det forpagtningsdelen, der er vokset mest, nemlig fra 46 til 79,6 hektar, hvilket - hvis man ikke er alt for nøjeregnende - nærmere sig en fordobling. Selvejet er steget med 16 hektar eller 15 procent.
Økologer har mest jord
Økologerne har for længst overhalet de konventionelle landmænd som dem med mest jord. De små syv hundreder økologiske heltidsbrug driver i snit 233 hektar, mens de godt otte tusinde konventionelle driver 199 hektar i gennemsnit.
Statistikken viser også, at det er økologerne, der er de flittigste forpagtere. Forskellen i de hektar, som økologer og konventionelle har skøde på, er kun en enkelt hektar i økologernes favør. Økologerne har med 123 hektar forpagtet jord 46 hektar mere lejet jord end de konventionelle.
