Det kommer til at koste landbruget og fødevareindustrien op mod 19.000 arbejdspladser, hvis der indføres en generel klimaafgift, lyder det fra Det Miljøøkonomiske Råd.
Den billigste måde at nå Danmarks klimamål om en 70 pct. reduktion 1990-niveau i 2030 er en ensartet CO2-afgift.
Det fastholder Det Miljøøkonomiske Råd, som tirsdag har udgivet sin årlige rapport, der er en analyse af dansk klimapolitik frem mod 2030.
Rådet har tidligere foreslået en afgift på enten 1.000 eller 1.200 kr. pr. ton CO2e, og det holder man fast i, lyder det i en pressemeddelelse.
"En ensartet drivhusgasafgift er den samfundsøkonomsk billigste måde at nå 2030-målet. En drivhusgasafgift giver forbrugere og virksomheder tilskyndelse til at gennemføre de billigste reduktioner først, og dermed bliver de samfundsøkonomiske omkostninger lavest mulige", siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i meddelelsen, der også kommenterer på, at det især i landbruget er vanskeligt at lave en afgift:
"Vanskeligheder med at fastlægge en drivhusgasafgift på andre områder bør ikke forsinke annoncering af en ensartet CO2-afgift for energi og industri".
stort fald i beskæftigelsen i landbruget
En ensartet klimaafgift kommer til at ramme især beskæftigelsen i landbruget hårdt ifølge rådet. Det vurderes, at den vil falde med ca. 13.000-15.000 årsværk, mens fødevareindustrien taber 4.000 årsværk.
"Faldet i produktionen og beskæftigelsen i landbruget og fødevareindustrien skyldes, at denne sektor udleder meget, har begrænsede reduktionsmuligheder, eksporterer relativt meget og derfor rammes hårdt i den internationale konkurrence af drivhusafgiften", skriver Det Miljøøkonomiske Råd.
Til gengæld vurderer rådet, at beskæftigelsen vil stige i andre ikke-forurerende dele af industrien samt serviceerhverv.
Afgiften på CO2 vil ifølge rådet betyde en stigning på 10 pct. på mejeriprodukter og oksekød samt en stingning på benzin og diesel til transport på omkring 20 pct.
Rådet peger desuden på sidegevinster for miljøet i form af, når landbrugets produktion falder, vil der også udvaskes mindre kvælstof til vandmiljøet. Ifølge rapporten vil reducere omkostninger til at leve op til EUs vandrammedirektiv med en mia. kr.
lavere lækage
Med en høj afgift på udledning af CO2 bliver konkurrenceevnen i landbruget forringet, men efterspørgslen vil sandsynligvis være den samme.
Derfor sker der såkaldt lækage - produktionen og dermed udledningen flytter til udlandet.
I den seneste rapport nedskriver vismændene dog effekten betragteligt. Fra 75 pct. lækage i 2019 til nu kun 25 pct. i årets rapport.
"Der er to årsager til den lave lækage i landbruget. Det første er, at drivhusgasintensiteten, målt som drivhusgasudledninger pr. bruttotilvækst, nu samlet set er højere i landbruget i Danmark end i udlandet, hvor det modsatte er tilfældet i De Økonomiske Råd (2019)", lyder det i 2021-rapporten.
Denne måde at opgøre det på bliver kraftigt kritiseret af Landbrug & Fødevarer - læs mere om det her.
