Miljøchef hos LandboNord bistår Per Larsen i en stævning af Hjørring Kommune for at forlænge restlevetiden på hans gård.
Griseproducent Per Larsen skal lukke sine stalde senest i 2026 og 2029, hvis ikke han kan halvere sin udledning af ammoniak til et nærliggende hedeareal.
Det har Hjørring Kommune afgjort i forbindelse med en revurdering af hans miljøgodkendelse.
Det er dog alt for tidligt, mener Camilla Lerbjerg Thomsen, miljøchef hos LandboNord.
- Reglerne er alt for firkantede. Der er ikke fagligt belæg for det, siger hun,
Hun forklarer, at det er flere regler, der rammer Per Larsen. Med opdateringen af husdyrlovgivningen i 2011 fastsættes skrappere regler for udledningen af ammoniak fra husdyrbrug. De slår igennem, da Per Larsens miljøgodkendelse bliver revurderet i 2021, og betyder, at Per Larsens stalde fremover kun må udlede ét kilo N per hektar til et hedeareal tæt på, uanset hedens tidligere tilstand. Samtidig tager man en ny opgørelsesmetode i brug.
- Det betyder, at Per ikke kan overholde ammoniak-kravene længere. Lovgivningen er blevet strammere for naturen, og hans søer udleder mere ifølge den nye opgørelsesmetode der beregner udledningen ud fra staldarealet og ikke pr. so. Så det er skidt med skidt på for Per, siger miljøchefen, der savner faglighed.
- Man har ikke lavet en konkret vurdering af heden, og om den har taget skade, og kommunerne har ingen mulighed for at give dispensation i de her sager. Det er lidt hul i hovedet, for teknisk set kan det være, at heden naturmæssigt intet er værd eller sågar har god status trods Pers produktion.
Klager
Derfor har Per Larsen med bistand fra LandboNord og L&F stævnet Hjørring Kommune med argumentet om, at der er renoveret løbende på staldanlægget, der derfor burde have en længere restlevetid.
Tjek af godkendelse
- Miljøgodkendelse af husdyrbrug skal ifølge husdyrbruglovens kapitel 4 regelmæssigt tages op til revurdering i lyset af den teknologiske udvikling.
- Den første revurdering skal senest ske otte år efter den første miljøgodkendelse og derefter hvert 10. år.
- Et anlæg kan være ganske udmærket og sagtens leve op til dyrevelfærdsloven, selv om det er 30 år gammelt, og nu vi snakker så meget bæredygtighed, giver det ikke mening at tage et funktionsdygtige anlæg ud af drift, siger Camilla Lerbjerg Thomsen.
Hun hører, at de første af denne typer sager giver stor bekymring på begge sider af skrivebordene. Dels bliver landmændene nervøse for at gå med i naturprojekter.
- De frygter, at naturen kan blive beskyttet og ende med at lukke deres ejendom.
Dels er også kommunerne nervøse.
- Flere kommuner er ikke kommet i gang med de her revurderinger, da der kommunalt ikke er et ønske om at lukke deres landmænds produktioner, siger Camilla Lerbjerg Thomsen.
