Miljøminister har sendt forslag til beskyttelse af BNBO i høring

Tirsdag har miljøminister Magnus Heunicke (S) sendt lovforslag i høring, som på sigt vil gøre det forbudt at anvende pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. L&F glæder sig over, at regeringen har lyttet til fælles forslag fra erhvervet og vandværker.

Regeringen, nærmere bestemt miljøminister Magnus Heunicke (S), har sendt et lovforslag i høring, der har som mål at sætte gang i processen med at sikre BNBO-arealer mod landbrugets brug af pesticider.

Det var det lovforslag, som ministeren i sidste uge bebudede var på vej.

Her sagde ministeren, at "det er ikke til at holde ud at se på, at vi har grundvand, der bliver udsat for sprøjtning, lige der hvor vi borer". Det skete efter, at tal har vist, at der er indgået frivillige aftaler om stop for brug af pesticider på lidt over 10 procent af de BNBO'ere, som kommunerne har vurderet kræver beskyttelse. 

Med det nye lovforslag bliver det dog i hele 2024 stadig muligt at indgå frivillige aftaler mellem kommuner, vandværker og lodsejere. Men lovændringen, som ventes at træde i kraft midt i 2024, betyder samtidig, at kommunerne får en handlepligt til at give et påbud, hvis det ikke lykkes at indgå frivillige aftaler inden udgangen af året.

Hos Landbrug & Fødevarer er man tilfreds med ministerens forslag til lovændring.

For at imødegå et nationalt forbud mod sprøjtemidler i alle BNBO, som det blev politisk aftalt i 2019, gik Landbrug & Fødevarer sidste år sammen med vandværksforeningerne i en aftale som i store træk er blevet til den nye lovændring, oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

- Nu får kommunerne pligt til at handle inden for et BNBO-område, hvis kommunen som led i en risikovurdering har fundet, at der er et beskyttelsesbehov. Det er en løsning, vi sammen med Danske Vandværker og DANVA netop har efterspurgt for at nå det politiske mål, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer. 

Med lovændringen bliver det Miljøstyrelsens ansvar løbende at følge op på fremdriften af de frivillige aftaler, og med lovændringen kommer staten til at kompensere kommunerne for deres indsats, fordi de nu klart bliver pålagt en opgave i forhold til at sikre beskyttelsen af BNBO.

-  En forudsætning for fremdrift er, at vi har rammer og ansvar på plads. Det får vi nu. Forhåbentligt vil det betyde, at vi kan komme ud over stepperne med at få lavet frivillige aftaler, der lever op til intentionerne i BNBO-aftalerne, siger Thor Gunnar Kofoed. 

Nogle kommuner kan godt

Lovændringen, som regeringen nu har sendt i høring, kommer efter at opgørelser viser, at det i nogle kommuner faktisk er lykkedes at nå indsatsbehovet med frivillige aftaler. 

- Præmissen i hele den politiske aftale har været, at kommunerne eller vandværkerne skulle give de enkelte landmænd et tilbud om fuld erstatning at tage stilling til. I nogle kommuner, for eksempel Lemvig, Bornholm og Sønderborg, er vi i mål, så det kan lade sig gøre. Med regeringens akutplan bliver det indført, at kommunerne først skal henvende sig til lodsejerne med henblik på at indgå en lokal, frivillig aftale og herefter give et påbud, hvis der ikke kan opnås enighed, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer. 

Thor Gunnar Kofod mener, at nøgleordene er lokal dialog. 

- Succesen i nogle kommuner viser, at der, hvor der har været god lokal dialog, har det også været muligt at opnå gode resultater. Det er altså muligt med frivillige aftaler og lokale løsninger, hvis der er vilje til det, og det er på den måde, vi får de bedste resultater der tilgodeser lokale behov og ønsker, siger Thor Gunnar Kofoed. 

/ege
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle